Officielt: 151.000 naturgas- og varmeservicekunder skifter til OK
26.8.2020 15:16:32 CEST | OK | Pressemeddelelse
”Det er en stor dag i OK. Vi har glædet os meget til at byde kunderne velkomne i OK og er klar til at give dem den gode kundeoplevelse, vi er kendt for på alle vores forretningsområder.”
Sådan lyder det fra Jørgen Wisborg, CEO i energiselskabet OK, der mandag den 31. august overtager 107.000 naturgaskunder og 44.000 varmeservicekunder, som tidligere har været kunder hos Ørsted.
Bliver en stærk aktør på naturgas
Det glæder OK’s Jørgen Wisborg, at handlen nu er godkendt af konkurrencemyndighederne og dermed kan gennemføres. Wisborg ser et stort potentiale i overtagelsen.
”Det her var en unik mulighed for at overtage en kundeportefølje, der med ét slag gør os til en betydende og stærk aktør på naturgasmarkedet,” siger Jørgen Wisborg og uddyber:
”Vi er – i al beskedenhed – eksperter i kundeservice og i at håndtere abonnementskunder på energimarkedet. Vi tilbyder i forvejen en lang række digitale og innovative løsninger, der gør det nemt og bekvemt for kunden.”
Der indgår ingen fysiske aktiver i handlen. Et lille antal medarbejdere vil følge med fra Ørsted til OK.
Fakta om handlen:
I september 2019 offentliggjorde Ørsted og SEAS-NVE, at der var opnået enighed om, at Ørsteds netselskab Radius Elnet, privatkundeforretningen og udendørsbelysningsforretningen var solgt til SEAS-NVE. Forud for godkendelsen vurderede myndighederne, at SEAS-NVE ville kunne opnå en dominerende position på gasmarkedet, såfremt selskabet overtog Ørsteds naturgaskunder. Det er disse kunder, som nu overtages af OK.
Ny naturgaskunde?
Her kan du finde svar som ny naturgaskunde i OK: www.ok.dk/privat/produkter/naturgas
Se også pressemeddelelse fra konkurrencemyndighederne: Konkurrencerådet godkender OK’s køb af gaskundeaftaler
Kontakter
Rasmus BoserupPressechef
Tlf:8932 2227rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab med hovedsæde i Viby J
- OK tæller udover moderselskabet også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus. Hele koncernen beskæftiger mere end 2.200 personer
- Koncernresultatet for 2019: Omsætning: 9,9 mia. kroner. Resultat før skat: 586 mio. kroner
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, cirka 200 vaskehaller (svanemærkede) samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser og er en af landets største leverandører af varmepumper.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
