Offerrådgivningen i Danmark og Dansk Politi

Offerrådgivningens tilbud findes i hele landet, hvor 200 frivillige rådgivere sidder klar ved telefonerne

Del

I timerne og dagene efter den voldsomme og tragisk hændelse i Fields har vores frivillige rådgivere i hele landet haft travlt med at tale med ofre, vidner og deres pårørende.

Vi oplever, at der er mange berørte af hændelsen fra alle dele af landet, der nu er vendt tilbage til deres hjembyer, og har brug for at tale med nogen om deres oplevelser. Fordi der findes en Offerrådgivning i hver af landets 12 politikredse, er det muligt at få støtte og hjælp lokalt.

”Når man bliver ramt af noget så voldsomt, reagerer man forskelligt. Det er derfor også vigtigt at understrege, at der ikke er rigtige eller forkerte rektioner. I Offerrådgivningen fortæller vi de berørte, at deres reaktioner er normale, og at det er hændelsen, som er unormal”, udtaler Landsformand Knut Arild Gulbrandsen og fortsætter med disse 3 råd:

  • Det kan hjælpe at tale om det
  • Din familie og venner er en vigtig støtte. Fortæl dem om din oplevelse
  • Du kan også ringe til os – vi vil meget gerne hjælpe dig med at få overblik over din situation.

Vores rådgivere sidder klar ved telefonen døgnet rundt. Du kan finde din lokale afdeling på https://offerraadgivning.dk/ eller ringe til vores landtelefon på 116 006.

Kontaktpersoner til pressen:

Landsformand Knut Arild Gulbrandsen, tlf. 2925 4335

Sekretariatsleder Dorte Kallestrup Mortensen, tlf. 5353 8196

Information om Offerrådgivningen i Danmark og Dansk Politi

Offerrådgivningen i Danmark og Dansk Politi
Vesterballevej 5
7000 Fredericia

https://offerraadgivning.dk/

Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende, der har været udsat for kriminalitet og ulykker.

Vi har 200 aktive og engagerede frivillige rådgivere, der på landsplan er fordelt i 12 lokale Offerrådgivninger.

Alle vores frivillige har gennemgået et grunduddannelsesforløb og deltager løbende i efter- videreuddannelse. Alle er trænet i kriserådgivning.

For at kunne støtte ofrene bedst mulig samarbejder vi med politi, hospitaler og brand og redning i landets politikredse.

Alle rådgivere har tavshedspligt, og ofrene kan være anonyme.

Offerrådgivningen er et gratis tilbud.

Følg pressemeddelelser fra Offerrådgivningen i Danmark og Dansk Politi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye