Offentlige danske websites står over for regning på 100 mio. kroner

Web-tilgængelighed handler om de principper og teknikker, man skal anvende, når man udvikler websites, apps og andre tekniske løsninger, så de kan anvendes af alle brugere. Tilgængelighedsloven handler blandt andet om anvendelighed for brugere, der ikke kan benytte mus, og samtidig skal personer med synsnedsættelse eller -handicap kunne få indholdet læst op af en digital skærmlæser. God webtilgængelighed kommer imidlertid alle brugere til gode med mere overskuelighed, logik og brugbarhed til følge.

Berú, der de seneste seks år har leveret mere end 100 offentlige websites til blandt andet Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, har netop undersøgt 116 offentlige sites. Konklusionen er, at blot 12 ud af 116 sites lever op til kravene i loven, hvori der står, at alle myndigheder om senest et år skal sikre tilgængeligheden. For sites, der er lanceret efter d. 23. september 2018, gælder kravene i loven dog allerede nu. Derudover skal alle myndigheder udarbejde en individuel tilgængelighedserklæring for deres websites, hvor det fremgår i hvilken udstrækning kravene efterleves, og hvordan myndigheden vil udbedre eventuelle fejl.

Berú har udelukkende analyseret de største offentlige websites. Medregnes alle offentlige sites, er der tæt på 1.000, og med en estimeret regning på mellem 100.000 – 250.000 kroner til tilretning pr. website, står det offentlige altså over for en kæmpe regning på 100 millioner kroner, selv hvis udviklingsudgifterne er lavt sat. Analysen gennemgår forsiden af hovedsites for de 17 ministerier samt forsiden af hovedsites for underliggende styrelser og selvejende institutioner under ministerierne.

I undersøgelsen er det kun 12 af de 116 analyserede websites, der i dag er i mål med tilgængelighedskravene. 25 ud af de 116 sites efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien tekniske fejl, mens 31 ud af 116 efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien designfejl. En typisk designfejl er, at kontrastforholdet mellem teksten og den bagvedliggende baggrund ikke er stor nok, hvilket betyder, at svagtseende kan have svært ved at læse teksterne. 86 ud af 116 sites efterlever tilgængelighedskravene i kategorien redaktionelle fejl. En typisk fejl er, at der mangler tekstbeskrivelser af fx indhold i grafer og ikoner. En anden er, at rækkefølgen på overskriftstørrelserne er forkert. Det kan gøre det svært for blinde at navigere i indholdet ved hjælp af en skærmlæser.

-          Loven er meget sympatisk, fordi den sikrer, at alle uanset synshandicap eller andre fysiske handicaps skal have lige så nemt ved at navigere på et offentligt website som personer uden handicaps. Alligevel er det overraskende, at så få sites indtil videre efterlever tilgængeligheds-kravene i loven, og selv vores mest konservative skøn over udviklingsudgifterne lander på 100 millioner kroner. Tallet er selvfølgelig behæftet med en vis usikkerhed, men ikke desto mindre er det en betydelig omkostning, det offentlige står over for, hvis reglerne skal efterleves, siger Rasmus Ørgaard Rudolf, managing partner i webbureauet Berú, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført ved med det gratis tilgængelighedsværktøj Axe, som scanner et site for tekniske fejl. Desuden har Berús tilgængelighedseksperter manuelt gennemgået de 116 undersøgte sites for redaktør- og designfejl. Berú har blandt andet udviklet www.digst.dk for Digitaliseringsstyrelsen, der netop er ressortansvarlig for tilgængelighed herhjemme. Digitaliseringsstyrelsen er naturligt nok ét af de 12 sites, der allerede lever op til tilgængelighedskravene. Derudover har Berú leveret mere end 100 websites til bl.a. Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Nationalbanken. Berú har desuden udviklet Cloud-servicen GoBasic, som gør det nemt at arbejde med webtilgængelighed. Læs mere på www.beru.dk og læs analysen på https://beru.dk/tilgaengelighedsrapport-2019/