Den Europæiske Patentmyndighed

Offentlig afstemning: Den Europæiske Opfinderpris 2016

Del
Onlinevoteringen til publikumsprisen for Den Europæiske Opfinderpris 2016 begynder

München, 2. maj 2016 – Når Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) uddeler Den Europæiske Opfinderpris 2016 den 9. juni i Lissabon, vil der blandt de 15 finalister også kåres en vinder af publikumsprisen. Mens udmærkelserne i de fem fagkategorier „Industri“, „Små og mellemstore virksomheder“, „Forskning“, „Ikke-europæiske lande“ og „Livsværk“ tildeles af en international jury, ligger afgørelsen af, hvilken opfinder der skal have æren af at få publikumsprisen, alene hos offentligheden: Indtil den 31. maj er der på Den Europæiske Patentmyndigheds website og på EPO's Facebook-side mulighed for at stemme på en opfinder-favorit. Hver stemme tæller, og det er ganske enkelt at deltage: Alle valgbare opfindere og deres innovationer præsenteres på www.epo.org og www.facebook.com/europeanpatentoffice med tekst-, billed- og videomateriale. Med et klik med musen kan alle stemme på deres favorit-opfinder én gang per dag, frem til afstemningen slutter. Derudover deltager alle deltagerne i et lotteri med en chance for selv at vinde en pris.

15 opfindere er med i opløbet om publikumsprisen

I kategorien „Industri“håber de følgende på publikums gunst: de italienske levnedsmiddelforskere Virna Cerne og Ombretta Polenghi for opfindelsen af en glutenerstatning fremstillet af majs; et team, der ledes af tyskerne Bernhard Gleich og Jürgen Weizenecker, for en billeddannende proces, der baserer sig på magnetisme (MPI); foruden det belgisk-franske team omkring Joan Daemen og Pierre-Yvan Liardet for deres bidrag til udviklingen af en mere sikker smartcard-kryptering.

I kategorien „Små og mellemstore virksomheder“ er der følgende valgmuligheder for publikum: danskerne Tue Johannessen, Ulrich Quaade, Claus Hviid Christensen og Jens Kehlet Nørskov for lagring af ammoniak og dermed reducering af NOx-udslip fra bl.a. dieselmotorer; den franske hæmatolog Helen Lee for udviklingen af et HIV-diagnose-sæt til udviklingslande; foruden Arminas Ragauskas fra Litauen for opfindelsen af en mere sikker måling af intrakranielt tryk med ultralyd.

På området „Forskning“bejler de følgende om publikumsprisen: franskmanden Alim-Louis Benabid, som har fundet en banebrydende metode til behandling af sygdommen Parkinsons; det portugisiske par Elvira Fortunato og Rodrigo Martins for transistorer fremstillet af papir; foruden tjekken Miroslav Sedláček for opfindelsen af en turbine, der benytter energien fra langsomt flydende vandløb til produktion af elektricitet.

Indenfor kategorien „Livsværk“ har følgende opfindere en chance for at vinde publikumsprisen: den velrenommerede franske kardiolog Alain Carpentier for det første autonome og fuldt implanterbare kunstige hjerte; svenskeren Tore Curstedt, som har opfundet verdens mest solgte og mest effektive medicin mod åndenødssyndrom (RDS) hos tidligt fødte; foruden den nederlandske bilingeniør Anton van Zanten, som har udviklet den elektroniske stabilitetskontrol for køretøjer (ESP) hos det tyske selskab Robert Bosch GmbH.

I kategorien „Ikke-europæiske lande“ skal der vælges mellem: amerikaneren Hugh Herr for bioniske benproteser; amerikaneren Robert Langer for opfindelsen af kræftmedicintyper, der kan fremstilles i biologisk nedbrydelige kapsler; foruden inderen Arogyaswami Paulraj med et team, der på Stanford-universitetet har udviklet en hurtig trådløs forbindelse, der kan sende store datamængder via frekvenser med begrænset båndbredde.

Se flere oplysninger om publikumsprisen og voteringen her: http://www.epo.org/learning-events/european-inventor/popular-prize_de.html https://www.facebook.com/europeanpatentoffice

Om Den Europæiske Opfinderpris (European Inventor Award)

Den Europæiske Opfinderpris er den vigtigste pris for innovationer i Europa. Den er blevet uddelt årligt siden 2006 af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Prisen tildeles de enkelte opfindere og opfinderteams, der med deres udviklinger bidrager til at fremkomme med tekniske løsninger på vor tids vigtigste spørgsmål og udfordringer. En international og højt kvalificeret jury vurderer, hvorvidt disse opfindere med deres arbejder har bidraget til samfundsmæssige fremskridt, skabelse af arbejdspladser og velstand indenfor Europa. I år finder prisuddelingen sted for 11. gang den 9. juni i Lissabon. Uddelingen er åben for publikum, der inviteres til at deltage i ceremonien: Offentligheden bestemmer via onlinevotering frem til 31. maj på EPO's website, hvem af de 15 finalister der bliver vinderen af publikumsprisen.

Om EPO

Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) er med sine ca. 7.000 medarbejdere en af de største europæiske organisationer indenfor den offentlige service. Hovedsædet ligger i München; afdelinger findes desuden i Berlin, Bruxelles, Haag og Wien. EPO blev grundlagt for at fremme samarbejdet mellem de europæiske lande indenfor patentvæsenet. Via den centrale tildelingsprocedure hos EPO kan opfindere opnå patentbeskyttelse i op til 38 EPO-medlemslande samtidigt. EPO er derudover verdens mest betydende myndighed vedr. patentsøgninger og patentinformation.

Medieinformation

Flere oplysninger, fotos og videoer om Den Europæiske Opfinderpris 2016 findes i mediateket. Smart-TV-brugere kan følge med i gallaen live den 9. juni 2016 via Innovation TV.

Kontakt:

Jana Mittermaier

Direktør for ekstern kommunikation/repræsentant

Den Europæiske Patentmyndighed

press@epo.org

Rainer Osterwalder

Pressetalsmand

Den Europæiske Patentmyndighed

tlf. +49 89 2399 1820

Mobil: +49 163 8399527

rosterwalder@epo.org

Bernd Münchinger

echolot public relations

tlf.: +49 711 99014 85

muenchinger@echolot-pr.de

Information om Den Europæiske Patentmyndighed

Den Europæiske Patentmyndighed
Den Europæiske Patentmyndighed



https://www.epo.org

Følg pressemeddelelser fra Den Europæiske Patentmyndighed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye