Odins mange ansigter – foredrag på Lejre Museum
31.8.2022 08:30:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

For tretten år siden, i september 2009, dukkede en lille og umådeligt detaljerig sølvfigur op af mulden under udgravningen af Danmarks største Kongehal i Gl. Lejre. Figuren blev tolket til at forestille den nordiske gud Odin siddende på højsædet Lidskjalv og flankeret af ravnene Hugin og Munin, så den blev hurtig døbt ”Odin fra Lejre”.
Mange kender Odin fra den nordiske mytologi, og fortællingerne om guden i sagaer og eddaer er både mange og til tider indbyrdes modstridende.
I Snorris håndbog for skjalde er Odin primært en skjaldegud. I Heimskringla, de norske kongers historie, skildres han som en høvding, en indvandrer fra et område ved Sortehavet. I Saxos Danmarkshistorie fremstår han som danernes særlige skytsgud, og i eddadigtet Den Højes tale er han en hedensk rådgiver, der ikke følger sine egne råd.
Så Odin er en ganske kompleks karakter, og med foredraget på Lejre Museum bliver der nu en mulighed for at blive klogere på Odins mange ansigter.
Odin og Lejre
”Det er en stor fornøjelse endnu engang at kunne invitere til foredrag på Lejre Museum med Annette Lassen, der er en af verdens førende eksperter inden for sagalitteratur. Odin fra Lejre har stor betydning for historien om Lejre, fordi den spinder sagn og arkæologiske fund sammen - så det bliver spændende at nærme os, hvad det egentlig var for en gudekarakter, som Odinfiguren portrætterer” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.
Som opfølgning på foredraget står efterårsferien på Lejre Museum i Odin, Hugin og Munins tegn. Her kan man opleve særomvisningen ”Odin, Hugin og Munin” i udstillingen ”Sagnkongernes Lejre”, mens børn og barnlige sjæle er inviteret til ravne-aktiviteter. Læs mere på Lejre Museums hjemmeside.
Tid, pris og sted
Torsdag d. 29. september kl 19-21
Pris: 75 kr. Tilmelding via billetto
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Kontakter
Maja KvammProjektleder, Lejre Museum
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde8.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

