Odense Sommerrevy erstatter Cirkusrevyen fra 2020
28.3.2019 10:59:41 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

I år spiller Cirkusrevyen for 85. gang på Bakken og for 35. - og sidste gang - i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Cirkusrevyen har fra 2020 ønsket kun at spille på Bakken og ikke længere slutte sæsonen i Aalborg. I dag har adm. direktør Nicolaj Holm så underskrevet en kontrakt med klassens nye og succesrige yngling i revyfamilien Danmark. Lars Arvad, der er indehaver, skuespiller og direktør for revyen, landede i dag i Aalborg for skriftligt at bekræfte aftalen med Odense Sommerrevy, der kommer til Aalborg og spiller fra 2020.
- Selv når jeg har drømt om en værdig afløser for Cirkusrevyen i Aalborg, har jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, at vi kunne komme i hus med Danmarks i øjeblikket mest succesrige revy, der i 2020 bliver Danmarks 2. største revy, når de også kommer til at spille i Aalborg, fortæller en meget glad Nicolaj Holm, adm. direktør i AKKC.
Odense Sommerrevy spiller kun for 4. gang her i 2019, og har på rekordtid formået at blive en landsdækkende revy med stor succes. I år har revyen netop forlænget spilletiden med en uge, og dette faktum er helt ulig andre danske revyscener, der oplever tilbagegang.
Måske er forklaringen, at det er lykkedes Lars Arvad, direktør og skuespiller at genopfinde revygenren, så den bygger bro mellem moderne stand-up og den klassiske revy. Odense Sommerrevy rammer alle aldre og har bevist, at revygenren er moderne, samfundsrevsende og et talerør for ytringsfriheden. Med andre ord en levende og humoristisk spejling af den tid, vi lever i.
- Jeg er simpelthen så stolt og taknemmelig over, at Nicolaj Holm har tænkt på Odense Sommerrevy, som aftager for Cirkusrevyen i Aalborg. Det er naturligvis med ærefrygt og ydmyghed, vi går til opgaven, men jeg kan samtidig se store muligheder og fremtid i samarbejdet. Vi kommer med en helt frisk energi og en moderne tilgang til genren, som jeg tror passer rigtig godt ind i den nordjyske folkesjæl. Vi har her også fået muligheden for at gøre os spilbare overfor et publikum, vi ikke har fat i på nuværende tidspunkt. Vi kan se på vores billetsalg, at vi ikke sælger ret mange billetter i Nordjylland, så jeg kunne dårligt tro mit held, da Nicolaj ringede. Vi glæder os helt vildt til samarbejdet og til at løfte den store opgave fra 2020, siger Lars Arvad, indehaver og direktør – og skuespiller i Odense Sommerrevy.
Sommerrevyen har i år allerede solgt så meget i Odense, at spilleperioden netop er udvidet med en uge, så den spiller i seks uger fra 9. maj til 15. juni. I 2018 blev revyen kåret af TV2 Charlie som årets bedste revy og kom også på landsdækkende tv, da TV2 købte rettighederne til fra 2018 at sende revyen efter endt spilleperiode.
Odense Sommerrevy kommer til at spille på den store scene i AKKC, og spiller for første gang i Aalborg i første uge af september 2020. Skuespillere for næste år offentliggøres ligesom billetsalget senere.
Nøgleord
Kontakter
Nicolaj HolmDirektør
Tlf:6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken4.9.2026 09:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.
Verdens første Taste Film uden for UK lander i Danmark29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en smagsrejse til Storbritannien har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) hentet den virale, internationale succes Taste Film til Danmark som det første venue i verden uden for UK. Resultatet er en filmoplevelse, hvor publikum ikke bare ser en film – de smager den. Bogstavelig talt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



