Ø-kommuner mødtes på Langeland

De fem danske ø-kommuner har på flere områder mere til fælles med hinanden end med de kommuner, de ligger i nærheden af. Derfor mødtes kommunernes borgmestre og kommunaldirektører samt Landdistrikternes Fællesråds formand og kontorchef i weekenden for at drøfte aktuelle politiske sager.   

Nogle af de emner der blev drøftet var Landevejsprincippet, en kommende udligningsreform samt de 18 anbefalinger fra Vækstudvalget for erhverv, der fylder meget i land- og yderkommunerne. Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) deltog i første del af mødet. 

- Vi har som ø-kommuner andre udfordringer og strukturelle forudsætninger end større, landfaste kommuner. Derfor er det afgørende, at politikerne på Christiansborg har større fokus på f.eks. at sikre en fuld indfasning af Landevejsprincippet i form af trafikal ligestilling og en ny udligningsreform, der i højere grad understøtter den borgernære kernevelfærd i landdistrikterne, siger Tonni Hansen, borgmester i Langeland Kommune. 

For over et år siden besluttede Folketinget for anden gang at forhøje tilskuddet til kommunerne til de ikke-statslige færgeruter. Tilskuddet er udformet efter det såkaldte landevejsprincip, som betyder, at prisen for at sejle med færge skal svare til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen. I et notat fra de fem ø-kommuner beskriver øerne, hvordan landevejsprincippet har medført fremgang på flere områder.

- Ø-kommunerne har en masse at byde på, uanset om man er fastboende eller kommer som gæst. Men ø-kommunerne er også udfordret af en række forhold, bl.a. en presset kommunal økonomi, der betyder markant færre midler til borgernær kernevelfærd som f.eks. skoler, daginstitutioner og ældrepleje end hos større kommuner. Det bør man landspolitisk rette op på i forbindelse med en kommende udligningsreform, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Som Danmarks overordnede landdistriktsorganisation indsamler, deler og kommunikerer Landdistrikternes Fællesråd viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder. Derudover afholder rådet løbende arrangementer, møder og netværksaktiviteter for medlemskommunerne, hvori bl.a. landdistriktskoordinatorer, borgmestre og politikere deltager.