Nyuddannede skatteeksperter på vej til Skattestyrelsen

Forsinkede ejendomsvurderinger. Manglende inddrivelsen af borgernes gæld. Forældede svindelsager. Der er nok af arbejdsopgaver, som stadig venter på at blive løst, men nu er der omsider hjælp på vej til det nødlidende skattevæsen. I disse dage sender Københavns Professionshøjskole nemlig 25 nyuddannede professionsbachelorer i skat ud i virkeligheden.
Det var daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som tilbage i foråret 2017 godkendte den nye professionsbacheloruddannelse, som skulle være med til at skræddersy dimittender til alle de arbejdsopgaver, som hober sig op i skattevæsenet. Og det er i høj grad lykkedes, forklarer chefkonsulent Majbritt Høy Espensen fra Forvaltnings- og Administrationsuddannelserne ved Københavns Professionshøjskole.
”Vores dimittender har den kæmpe force, at de har været igennem alle skatterettens hovedområder, og de har derfor en overordnet forståelse for skattesystem og regler. Arbejdsgiveren skal derfor ikke bruge år på oplæring, men kan relativt hurtigt sætte dimittenderne til varierende opgaver”, siger Majbritt Høy Espensen.
”Uddannelsen er således ikke en mirakelkur, men giver skattevæsenet nogle mere vidende medarbejdere, som vil kunne klare sagerne, forstå regler og praksis og udfordre uhensigtsmæssige arbejdsgange indenfor reglerne”.
Den første årgang på professionsbacheloruddannelsen i skat begyndte i august 2018 på Professionshøjskolen Metropol, som i 2019 fusionerede med Professionshøjskolen UCC og blev til Københavns Professionshøjskole. Siden dengang har professionshøjskolerne VIA og UC Syd også fået grønt lys til at oprette uddannelsen, så den nu kan læses tre forskellige steder i Danmark.
De kommende årgange fra professionsbacheloruddannelsen i skat ved Københavns Professionshøjskole bliver noget større end den første årgang, da der pt. er indskrevet ca. 45 studerende på den årgang, der dimitterer til næste vinter. Der bliver optaget 53 studerende pr. årgang, så frafaldet er meget lavt.
”Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra vores samarbejdspartnere. Skattestyrelsen er klart det største praktiksted, som også allerede nu har ansat hovedparten af vores dimittender. Så jeg er glad og stolt over, at vi er kommet så godt fra start med uddannelsen, som er med til at løse en vigtig samfundsopgave”, siger dekan Annegrete Juul fra det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole.
En af de nye skatteeksperter er 23-årige Jessica Sivakaran fra Nykøbing Sjælland, der allerede har fået job hos Skattestyrelsen, under afdelingen Særlig kontrol med særlig fokus på skattekontrol og bekæmpelse af international skattesvig.
”Det har været fedt at gå på uddannelsen, og jeg kan godt mærke, at vi har været en slags forsøgskaniner. Men underviserne har været gode til at justere og indrette uddannelsen løbende. Vi har også haft mange eksterne besøg fra arbejdspladser, fagforening og skatteeksperter, som har gjort, at vi ved præcis, hvad der venter ude i virkeligheden”, fortæller Jessica Sivakaren, der også har været meget tilfreds med sammensætningen af fagene på uddannelsen.
Hun bakkes op af 22-årige Berfin Yücel fra Frederiksberg, der ligeledes er blevet ansat i Skattestyrelsen i afdelingen Udland 11, der håndterer internationale skattesager.
”Jeg kom direkte fra gymnasiet og havde måske ikke helt sat mig ind i, hvordan uddannelsen var skruet sammen. Men det har været virkelig fedt og på et højt fagligt niveau. Studiemiljøet har også været godt, og vi har været gode til at passe lidt på hinanden, nu hvor vi var den første årgang på uddannelsen”, forklarer Berfin Yücel.
Skatteminister Morten Bødskov (S) har lovet at ansætte 1.000 nye medarbejdere i skattevæsenet frem mod 2023, så der bliver rift om de nye skatteeksperter fra Københavns Professionshøjskole.
For yderligere oplysninger:
Annegrete Juul, dekan for det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole, tlf.: 51632484
Majbritt Høy Espensen, chefkonsulent på Forvaltnings- og Administrationsuddannelserne ved Københavns Professionshøjskole, tlf.: 24296304
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Markant fremgang i efteroptaget på KP12.9.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
381 studerende er denne sommer blevet optaget via efteroptaget på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen på KP. En fremgang på 25 procent siden sidste år. En af dem er 23-årige Anne Helene Ladefoged, som glæder sig til fællesskabet på læreruddannelsen
Forskere: Milliard til daginstitutioner skal investeres i relationer2.9.2025 11:05:44 CEST | Aktuelt
Regeringens plan om at bruge 1,1 milliarder kroner på flere voksne i dagtilbud kan styrke kvaliteten – men kun hvis pengene omsættes til nærvær, kontinuitet og tid til børnene, påpeger forskere.
KP styrker forskning, livslang læring og teknologi i uddannelserne27.8.2025 13:59:15 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole samler kræfterne i en ny organisering, der giver tydelige ansvarsområder for forskning, livslang læring og teknologi
Laborantuddannelsen hitter: Rikke og Maja glæder sig til at fordybe sig i kemi, kvalitet og kriminalteknik30.7.2025 14:40:36 CEST | Nyhed
Laborantuddannelsen på Københavns Professionshøjskole fik sin bedste søgning i årevis. Samtlige studiepladser er fyldt, og selve optaget er steget med 7,6 procent sammenlignet med året før.
4.620 får tilbudt studieplads på Københavns Professionshøjskole28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang på læreruddannelsen og fyldte hold på laborant – men fortsat tilbagegang på pædagog og sygeplejerske skaber bekymring
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum