Nytilflyttere bydes velkommen med appen OplevAabenraa
26.6.2020 08:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Der er rigtig meget at opleve i Aabenraa Kommune, og det får nytilflyttere til kommunen nu muligheden for at erfare selv. For appen OplevAabenraa lancerer nu undersiden ”Nytilflytter” til nye borgere.
- Vi glæder os altid over at byde nytilflyttere velkommen til vores kommune og vise dem alle mulighederne her. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi via appen OplevAabenraa kan give dem muligheden for at gå på opdagelse i de mange tilbud og oplevelser, der findes i hele Aabenraa Kommune, siger borgmester Thomas Andresen.
Udarbejdelsen af appen er sket i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune, Padborg Shopping, Komet butikkerne i Rødekro, Tinglev Handels-, håndværker- og industriforening, Aabenraa Erhvervsforening, Shop i City og Campusrådet, og de mange samarbejdspartnere har givet en unik mulighed for at samtænke tilbud og oplevelser til forskellige målgrupper. Derfor er velkomsttilbuddene til nytilflyttere kun én af tre undersider i appen.
Appens anden underside, ”Studerende”, giver studerende mulighed for at gå på opdagelse i tilbud der er skræddersyet til dem, mens den tredje underside, ”Byens handlende”, giver alle mulighed for at benytte gode tilbud i butikker. Ved at samle alle tilbud i én app, gøres oplevelsen mere brugervenlig for alle med appen i hånden.
- Nytilflyttere er med til at skabe mere liv i hele kommunen, derfor skal erhvervsdrivende også være med til at byde nye borgere velkommen. Min opfordring til butikker, caféer, restauranter, turisterhvervet og resten af erhvervslivet er derfor at støtte op med tilbud via OplevAabenraa-appen, så nye borgere kan udforske de mange fantastiske muligheder, Aabenraa Kommune tilbyder, siger John Christensen, bestyrelsesformand for Aabenraa Erhvervsforening.
Alle nytilflyttere modtager et velkomstbrev fra Aabenraa Kommune, hvori de bliver præsenteret for appen og får den unikke kode, de skal bruge, for at få adgang til velkomsttilbuddene. Appen kan downloades i både Apples App Store og Google Play.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Direktør Business Aabenraa, Helle Malene K. Olsen, tlf.: 26 19 78 13; e-mail: hmo@businessaabenraa.com
Bestyrelsesformand Aabenraa Erhvervsforening, John Christensen, tlf.: 72 30 34 23; e-mail: jci@fleggaard.dk
Teamkoordinator Bosætning og Branding, Rune Højer, tlf.: 25 11 29 25; e-mail: rhj@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
Kulturarv, kyst og stærke attraktioner skal styrke helårsturismen i Sydøstjylland17.6.2026 13:46:22 CEST | Pressemeddelelse
Historiske pejlemærker, moderne oplevelser, levende købstæder, fjorde og øer spiller hovedrollerne i en ny udviklingsplan, der skal styrke turismen i det sydøstlige Jylland frem mod 2030. Målet er blandt andet 3,4 mia. kr. mere i turismeomsætning og flere gæster uden for højsæsonen.
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
