Alm. Brand Forsikring A/S

Nytårsløjer giver sprængte postkasser: Sådan undgår du det

Del

Nytår er desværre ikke kun en festlig begivenhed. Nytårsløjer fører til sprængte postkasser og affaldsbeholdere i landets villakvarterer – og TikTok-videoer kan forstærke tendensen, lyder bekymringen fra Alm. Brand Group. 75 procent af alle anmeldte eksplosionsskader sker ved nytår, oplyser forsikringsselskabet.

Postkassen er væk. Det er virkeligheden for flere hundrede danskere, når de tjekker post den første dag i det nye år.

- År efter år ser vi en kraftig stigning i eksplosionsskader ved nytår. I blandt er rigtig mange sprængte postkasser, men også affaldssorteringsbeholdere. Det er en mindre heldig tradition, vi har i Danmark, hvor det er en del af nytårsløjerne at sprænge ting i luften med fyrværkeri, siger Henrik Bundgaard, skadesdirektør hos Alm. Brand Group.

75 procent af alle eksplosionsskader ved huse og bygninger hos Alm. Brand Group sker i december og januar. Sådan har det været i mere end fem år. Og uheldigvis har nytårsløjerne fået en ny tendens, som forstærker traditionerne.

- Vi ser desværre også små filmklip på de sociale medier, hvor der sprænges postkasser. På den måde kan disse begivenheder blive brugt til inspiration og underholdning for endnu flere, siger Henrik Bundgaard.

Han advarer mod denne type nytårsløjer, især fordi det ikke kun risikerer at gå ud over selve postkassen.

- Vi ser nogle gange, at stumperne fra postkasserne lander op til 25 meter væk. Det er store kræfter, der er på spil, så det kan blive rigtig farligt at blive ramt, siger Henrik Bundgaard.

I takt med at vi i stadig højere grad sorterer vores affald, så er det ikke kun postkasser, men også affaldssorteringsbeholdere, som bliver udsat for nytårsløjerne.

- Det er større beholdere, der kan indeholde f.eks. pap, papir og aviser. Bliver en affaldssorteringsbeholder antændt, kan der let gå ild i beholderen. Og står den under et hus- eller garagetag, så kan det blive rigtig farligt. Det er heldigvis forholdsvis let at forebygge skaderne, siger Henrik Bundgaard.

Kan let undgås: 3 gode råd
Skadesdirektøren peger på tre nemme løsninger til at undgå, at din postkasse eller affaldsbeholder bliver sprængt.

1. Vandfyldt æggebakke i bunden af postkassen.
Tag bunden af en æggebakke (klip toppen af), hæld vand i den og læg den i bunden af din postkasse. Du kan også lave en lille bakke af stanniol.

2. Lås postkassen eller affaldsbeholdere af, så den ikke kan åbnes.
Bloker evt. postkassens åbning med en træplade eller lignende eller aflås med kæder/torve med evt. hængelåse.

3. Kør dine affaldssorteringsbeholder ind på grunden, så de ikke er synlige fra vejen.
Undgå at stille dem ind i en garage, hvor der er yderligere risiko for, at der kan gå ild i garagen.

Billeder

Information om Alm. Brand Forsikring A/S

Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand Forsikring A/S
Midtermolen 7
2100 København Ø

35 47 47 47https://www.almbrand.dk/

Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.

 

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum