Nytårsbabyer: Over 392,000 børn på verdensplan bliver født nytårsdag
1.1.2020 00:01:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

København, 1. januar 2020
I Danmark kommer 162 babyer til verden nytårsdag, ifølge UNICEFs beregninger.
“Begyndelsen af et nyt år giver muligheden for at reflektere over vores håb og drømme - ikke kun for fremtiden, men også for dem der kommer efter os,” siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
Den første baby kommer sandsynligvis til verden i Fiji, og den sidste nytårsbaby ser dagens lys i USA. Globalt set kommer halvdelen af 2020’s første babyer til verden i disse otte lande:
- Indien — 67.385
- Kina — 46.299
- Nigeria — 26.039
- Pakistan — 16.787
- Indonesien — 13.020
- USA — 10.452
- Den Demokratiske Republik Congo — 10.247
- Ethiopien — 8.493
Hvert år fejrer UNICEF babyer, der bliver født på nytårsdag. Men for millioner af nyfødte i hele verden er deres fødselsdag ikke kun fyldt med glæde. I 2018 døde 2,5 millioner nyfødte babyer i løbet af den første måned. De fleste af dem døde af årsager, der kunne være forhindret – det gælder for tidlig fødsel, komplikationer under fødslen og infektioner.
I løbet af de sidste tre årtier har verden set en utrolig fremgang, når det kommer til børns overlevelse – bl.a. er antallet af børn der dør før deres fem års fødselsdag halveret. Men fremgangen halter på området nyfødte børn. Babyer der døde i løbet af den første måned af deres liv udgjorde 47 procent af alle børn, der døde, før de fyldte fem år.
UNICEFs Every Child Alive kampagne opfordrer til øjeblikkelig investering i sundhedspersonale med den rigtige træning, for at sikre at alle mødre og babyer er I sikre hænder.
“For mange mødre og børn får ikke den rigtige behandling, og det har forfærdelige konsekvenser,” siger Karen Hækkerup.
”Vi arbejder for, at millioner af børn overlever deres første dag på jorden, og lever lange og gode liv. Men det starter med, at et par sikre, kyndige hænder tager imod dem. Det fortjener alle verdens børn,” afslutter Karen Hækkerup.
For mere information kontakt pressechef i UNICEF Danmark, Peter Lind, på tlf. 30531916 eller pllind@unicef.dk
Note til redaktører
For komplette estimater på fødsler I 190 lande, klik her.
For at downloade billeder til historien, klik her: https://weshare.unicef.org/Package/2AMZIFJHXP3J
Kontakter
Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

