Nytårsaften: Kog ikke levende hummer
12.12.2020 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Når nytåret står for døren, er der mange mennesker som gerne vil gøre noget særligt ud af middagen. Særligt hummeren er en delikatesse, som mange mennesker nyder nytårsaften. Hvis man har hummer på indkøbslisten, er det dog vigtigt at tænke sig om: Hummer skal ikke koges levende og bør aflives af professionelle.
”Det er imod dyreværnsloven at putte levende hummere i kogende vand. Denne form for aflivning er forbundet med stor lidelse for dyrene. Selv hvis man beslutter sig for at aflive hummeren inden den puttes i gryden, så kan det være risikabelt at gøre det selv. For at følge dyreværnsloven skal hummeren aflives så hurtigt og smertefrit som muligt” fastslår Cecilia Christensen Karstrup, dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse.
Køb din hummer når den er aflivet
Hummere er de eneste dyr, som præsenteres levende i supermarkeder og ved fiskehandleren. Dyrenes Beskyttelse mener, at hummere skal aflives forsvarligt, hurtigst muligt efter fangst og senest ved ankomst til kajen, og det bør derfor ikke være op til den enkelte at aflive hummeren selv.
”Der er ikke særlige problemer med holdbarhed af hummere som fødevare, og hummere kan, som andre fødevarer, derfor sælges fersk eller i frossen form, uden at det påvirker fødevarekvaliteten. Derfor er det uforsvarligt at opbevare og sælge levende hummere som man gør nu”, understreger Cecilia Christensen Karstrup.
Hummere kan føle smerte, og selvom de (og andre krebsdyr) ikke føler på samme måde som vi mennesker, skal vi tage hensyn til dem på deres præmisser og derved lade tvivlen komme dyret til gode, mener Cecilia Christensen Karstrup.
Tips til aflivning af en hummer
Det vil altid være mest dyrevenligt at købe sin hummer frossen, men ønsker man ikke det, er det vigtigt at man ikke koger den levende, men afliver den først. Det er nemlig helt unødvendigt at koge den levende. Det bedste råd, Cecilia Christensen Karstrup kan give, hvis man skal aflive en hummer, er at være resolut under aflivningen. Man skal mene det, og ikke tøve i selve handlingen.
”Lige inden den skal tilberedes, skal hummeren aflives. Dette gøres ved at stikke en stor skarp kokkekniv ned igennem det lille kryds, som hummeren har siddende i nakken og flække hovedet på den, inden man koger dem. Aflivningen skal ske i en sammenhængende, flydende og resolut bevægelse. At hummeren aflives forud for kogning, ændrer ikke på smagsoplevelsen”, fastslår Cecilia Christensen Karstrup.
Kontakter
Cecilia Christensen KarstrupDyrlæge
Tlf:+45 81 88 03 49cck@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
