Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
24.10.2019 16:00:06 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Til november bliver koordinering og formidling inden for dansk landdistriktsforskning styrket, når Videncenter for Landdistrikter slår dørene op hos Landdistrikternes Fællesråd i Egtved.
Det nye videncenter skal beskæftige sig med og belyse generelle virkemidler til landdistriktsudvikling, herunder indsamle, formidle og skabe grundlag for erfaringsudveksling om landdistrikternes udviklingsvilkår og udviklingsmuligheder.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der står bag Videncenter for Landdistrikter, ser formand Steffen Damsgaard frem til arbejdet.
- Vi skal blive bedre til at samle og formidle viden om landdistrikterne, som selvstændigt set er et lille og fragmenteret forskningsområde i Danmark. Derfor bliver det godt med et samlende videncenter, der både skal bestå af en vidensbank, et advisory board, netværksaktiviteter og almindeligt analysearbejde, siger han.
Steffen Damsgaard understreger, at hensigten med videncenteret er at skabe et stærkere grundlag for forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for landdistrikter igennem dialog og erfaringsudveksling mellem relevante aktører på området.
- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes os at samle de væsentligste forskningsinstitutioner, der tilsammen har en meget bred erfaring og stærke faglige kompentencer inden for mange forskellige dele af landdistriktsudvikling, siger Steffen Damsgaard.
I advisory boardet, der er en del af Videncenter for Landdistrikter, vil der bl.a. være repræsentanter fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, Center for Regional- og Turismeforskning, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed ved Aalborg Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Videncenteret giver værktøjer til arbejdet med landdistrikter
Udover et advisory board vil centeret bestå af en vidensbank, der samler relevante rapporter fra forskningsinstitutioner samt egne analyser om aktuelle temaer.
Videncenteret giver samtidig mulighed for, at kommuner og lokalsamfund i højere grad kan få indblik i aktuel forskning samt bruge hinandens erfaringer. Det vil således være muligt at indsende lokaltproducerede rapporter eller redskaber, som kan deles gennem videncentret. Det kan være alt fra en guide med gode råd til helt konkrete arbejdsdokumenter, som andre kan have glæde af at læse til brug for deres opgaveløsning.
Det første møde i advisory boardet i Videncenter for Landdistrikter bliver d. 4. november, hvor Erhvervsstyrelsens vicedirektør Sigmund Lubanski bl.a. deltager. På Videncenterets hjemmeside vil man fremover kunne finde handlingsorienteret inspiration, forskningsrapporter og materialer, som kan bruges i arbejdet med vækst og udvikling i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum