Nyt værktøj hjælper med den rette klimasikring
3.3.2021 06:30:00 CET | Niras A/S | Pressemeddelelse

Værktøjet er en del af Region Midtjyllands EU-støttede projekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) - et 6-årigt klimatilpasningsprojekt, der startede i 2017. Her arbejder 31 partnere tæt sammen for at skabe en klimarobust region via en række delprojekter. Værktøjet til skybrudssikring bliver udviklet i et af delprojekterne. Det var i Horsens Kommune, at byggestenene blev lagt, og værktøjet skal nu færdigudvikles og udbredes til resten af projektområdet, der omfatter hele Region Midtjylland og tre Limfjordskommuner i Region Nordjylland.
”Tidligere brugte kommunerne forskellige værktøjer til at vurdere, hvor der skulle skybrudssikres. Nu får alle kommuner i regionen ét fælles værktøj af høj kvalitet, der både tager højde for, hvor risikoen for skybrud er størst, hvor store værdier der går tabt, og hvad det koster at skybrudssikre området. Det skaber stor merværdi,” fortæller Dorthe Selmer, vicekontorchef og projektleder på C2C CC i Region Midtjylland.
Værktøjet opfylder nyt lovkrav
Med det nye værktøj hjælper NIRAS med at føre en ny lov om klimatilpasning, der indeholder et krav om samfundsøkonomiske vurderinger, ud i livet.
Værktøjet viser hensigtsmæssige serviceniveauer for vand på terræn og bliver et rigtig godt planlægningsværktøj for forsyninger og kommuner. Med værktøjet kan de se, hvilken størrelse skybrud, der bedst kan betale sig at sikre til. På den måde undgår de at over- eller underinvestere i klimatilpasningen.
”Screeningsværktøjet kan bruges i de tidlige planlægningsfaser og giver et overblik over, hvor det kan betale sig at prioritere, når det gælder skybrudssikring. Det er afgørende viden for fx kommunerne. Samtidig er værktøjet et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen på tværs om klimatilpasning,” siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).
Brugbart overblik
Værktøjet bliver nemt at bruge. Beregningerne overføres til kort ved hjælp af GIS og giver forsyninger og kommuner et godt overblik i forbindelse med spildevandsplanlægningen.
”Beregningerne er som udgangspunkt baseret på erfaringer med, hvor meget det koster at skybrudssikre i byområder, men værktøjet er dynamisk, så kommuner og forsyninger selv kan justere de konkrete beregninger. På den måde kan de teste, om konkrete skybrudsprojekter kan svare sig i hvert enkelt tilfælde,” forklarer Jan Jeppesen, seniorspecialist i NIRAS.
Værktøjet forventes at være udviklet til sommer 2021. Når værktøjet er færdigudviklet, kan det nemt udbredes til andre forsyninger og kommuner. Med tiden kan værktøjet udvides til at inkludere flere vandstrømme end skybrud, fx stigende grundvand samt oversvømmelse fra vandløb og fra havet.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Nørby (V), formand Udvalget for Regional udvikling i Region Midtjylland,
E: jorgen.norby@rr.rm.dk / T: 2945 5261
Dorthe Selmer, vicekontorchef og projektleder i C2C CC i Region Midtjylland,
E: dorthe.selmer@ru.rm.dk / T: 3053 9544
Jan Jeppesen, seniorspecialist i NIRAS.
E: janj@niras.dk / T: 2715 3727
Billeder

Links
Information om Niras A/S
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
NIRAS acquires IPDS Intelligent Project Design Services to strengthen its growing process industry and green fuels engineering consultancy business2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
International engineering consultancy, NIRAS, has acquired British IPDS Intelligent Project Design Services (IPDS) on 1 July 2026.
Peter Kjær Jensen valgt ind i NIRAS Gruppens bestyrelse24.4.2026 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren erhvervsleder fra DLG, PostNord og Mærsk skal bidrage til NIRAS’ fortsatte udvikling med fokus på transformation, skalering og grøn omstilling.
NIRAS øger omsætning og indtjening trods svagere konjunkturer27.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden leverer 6,5 pct. vækst i egenproduktion og øger EBITA til 174 mio. kr., samtidig med at cash flow styrkes markant.
Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS19.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS udpeger en ny sektordirektør for Forsyning fra egne rækker.
NIRAS GRUPPEN udnævner Jens Brandt Bering til ny CEO14.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i NIRAS Gruppen A/S har udnævnt den 53-årige Jens Brandt Bering til ny administrerende direktør (CEO) i NIRAS med virkning fra den 1. april 2026. Han afløser Carsten Toft Boesen, som efter 25 år efter eget ønske træder tilbage som CEO og dermed giver plads for et velplanlagt lederskifte i koncernen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
