Nyt vækstteam skal skabe vækst og arbejdspladser i hovedstaden
2.3.2021 08:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Life science industrien spiller en afgørende rolle for Danmark. Industrien står for godt en femtedel af vareeksporten til udlandet, og knap 90 procent af alle ansatte i life science-industrien er placeret i hovedstadsområdet. Vækstteamet vil derfor undersøge, hvordan man i endnu højere grad kan udvikle life science-industrien og indsatser, som styrker den generelle sundhed, så færre rammes af en kronisk sygdom.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Vi skal blive endnu bedre til at udnytte det lokale unikke potentiale, for der er stor forskel på, hvad styrkerne er i Nordjylland, Bornholm og Fyn. Med de nye vækstteams vil vi netop skræddersy indsatsen, så vi på tværs af virksomheder, myndigheder og ildsjæle udvikler det lokale erhvervsliv og styrker den grønne genopretning. Behovet for stærke virksomheder er kun blevet endnu vigtigere efter corona, og her vil det nye vækstteam vise vejen mod vækst, nye arbejdspladser i hovedstaden og flere grønne løsninger."
Vækstteamet for hovedstaden består af lokale repræsentanter med et bredt kendskab til det lokale erhvervsliv, og formanden, som skal lede arbejdet bliver Lars Fruergaard Jørgensen.
Formand for Vækstteam Hovedstaden og CEO i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen:
”Der er mange interessante erhvervspotentialer i hovedstadsområdet, ikke mindst inden for sundhed og life science. Dette ambitiøse projekt er en oplagt mulighed for at vise, hvordan et offentlig-privat samarbejde kan forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge vores samlede vækst og velfærd. Jeg ser meget frem til at lede det vigtige arbejde, som kan inspirere andre regioner og lande til at finde bæredygtige løsninger, drive vækst og samtidig bidrage til at reducere den sociale og geografiske ulighed i fx svær overvægt og kroniske sygdomme.”
Vækstteam Hovedstaden arbejder til maj 2021, hvor vækstteamet skal give sine anbefalinger til regeringen.
9 lokale repræsentanter skal genstarte hovedstaden efter corona
Der står erfarne kræfter bag det nye vækstteam for hovedstaden med 9 repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen, kommuner og erhvervshusene.
- Poul Skadhede, adm.direktør i Valcon A/S
- Bastian Schneider, CFO i GRØD ApS
- Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune (S)
- Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden
- Henriette Brockdorff, næstformand for FH Hovedstaden
- Stephanie Lose, regionsrådsformand, Region Syddanmark (V)
- Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune (K). Bestyrelsesformand for Erhvervshus Hovedstaden
- Christina Dahl Christiansen, Områdedirektør, Realkredit Danmark Erhverv. Næstformand for Erhvervshus Hovedstadens bestyrelse
- Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, Danmarks Tekniske Universitet.
Regeringen har sammen med Folketingets partier afsat 500 mio. kr. under årets finanslov fra det såkaldte REACT-EU-program til at realisere anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams.
Rammerne for det danske REACT-EU-program fastlægges af regeringen og udmøntes efterfølgende af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der arbejder for at give danske virksomheder i hele landet de bedste udviklingsmuligheder gennem en lokalt forankret erhvervsfremmeindsats.
Vækstteamet for hovedstaden er ét ud af syv vækstteams fordelt i hele landet, som skal skabe udvikling og arbejdspladser i hele Danmark.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
