Nyt undervisningsmateriale tager kampen op med forestillingen om den perfekte krop
17.4.2023 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Menneskekroppen kan se ud på mange måder, og den kan godt være smuk, selvom den ikke ligner dem, der fylder mest på de sociale medier. Det er der desværre rigtig mange børn og unge, som ikke ved, viser flere trivselsundersøgelser. Derfor har Skole OL i samarbejde med Anti Doping Danmark udarbejdet et nyt undervisningsmateriale, som skal sætte fokus på kropslig trivsel i idrætsundervisningen.
”Børn og unges negative fokus på, hvordan kroppen ser ud, kan være begrænsende for lysten til og glæden ved at bevæge sig. Vi vil gerne lære eleverne, at kroppe er mangfoldige, og at eleverne i stedet for at fokusere så meget på, hvordan kroppen ser ud, hellere skal fokusere på alt det, som kroppen kan. Det skal være med til at booste bevægelsesglæden,” siger Janni Thrane, projektleder for Skole OL.
Fokus på selvrespekt og kropsidealer
Undervisningsmaterialet tager afsæt i projektet Spejlven, som er lavet i et samarbejde mellem Anti Doping Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det nye materiale behandler temaerne selvrespekt og selvværd, kropsidealer og tryghed i egen krop, og alle temaer indeholder øvelser og spørgsmål om kropslig trivsel.
”Vi er glade for, at vi sammen med Skole OL kan sætte fokus på kropslig trivsel, og vi håber, at materialet kan bidrage til en samlet indsats, som skal gøre op med de unges urealistiske idealer, der er med til at tynge deres selvværd og trivsel,” siger Malene Radmer Johannisson, Seniorkonsulent hos Anti Doping Danmark.
Bevægelse styrker trivslen – og sammenholdet
Undervisningsmaterialet om kropslig trivsel ligger frit tilgængeligt på Skole OL's hjemmeside, hvor der også findes en række andre undervisningsmaterialer målrettet idrætsundervisningen.
”Skole OL er meget mere end de olympiske lege for skoleelever. Det handler grundlæggende om at få børn og unge til at finde glæden ved at bevæge sig. Vores tilbagemeldinger på Skole OL viser, at bevægelse – særligt når det sker i fællesskab – er med til at styrke klassesammenholdet og trivslen i klassen. Derfor håber vi med vores undervisningsmaterialer at bidrage med gratis inspiration til idrætslærere,” siger Janni Thrane.
På hjemmesiden www.skoleol.dk findes nu også en opdatering af materialet ”Fairplay”, som ligeledes er et produkt af samarbejdet mellem Skole OL og Anti Doping Danmark.
Kontaktinformation
Janni Thrane, projektleder på Skole OL, tlf. 28 86 84 02
Malene Radmer Johannisson, Seniorkonsulent hos Anti Doping Danmark, tlf. 51 90 86 98
Kort om Skole OL
Skole OL er OL i børnehøjde. Det er Danmarks officielle Olympiske Lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og er funderet på de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay. Formålet med Skole OL handler om at inspirere, motivere og skabe de bedst mulige betingelser for, at skoleelever oplever bevægelsesglæde og kan få lagt grundstenene for et aktivt liv gennem hele livet.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) sponsorerer Skole OL.
Læs meget mere om Skole OL, og find undervisningsmaterialer til idrætsundervisningen her: www.skoleol.dk
Kort om Spejlven
Spejlven er Anti Doping Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades fælles projekt, der skal give børn, unge og voksne et fælles sprog om kroppen samt styrke børn og unges forhold til realistiske og sunde kropsidealer med henblik på at øge deres trivsel og selvværd. Spejlven sætter fokus på mangfoldighed og på, hvad kroppen kan, i en tid hvor udseende får stor opmærksomhed, og hvor redigerede billeder på fx sociale medier påvirker unges kropsidealer.
Læs mere om Spejlven her:
www.antidoping.dk/indsatser-og-samarbejde/spejlven
Nøgleord
Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
