Region Hovedstaden

Nyt udvalg skal forbedre hele familiens trivsel, når børn og unge er syge

Del
Det er en stor omvæltning for familier, hvor et barn eller en ung er indlagt i en længere periode, eller har mange besøg på hospitalet. Derfor etablerer Region Hovedstaden, i samarbejde med kommunerne, et midlertidigt opgaveudvalg i Herlev- og Gentofte Hospitals optageområde, hvor politikere sammen med børn, unge og deres familier skal finde fælles løsninger for bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb.

Længerevarende sygdom har ikke kun betydning for det enkelte barn eller den unges sociale liv og skolegang – det har betydning for hele familiens trivsel og mulighed for at få enderne til at mødes i en travl hverdag.

”Når børn og unge er patienter, har det ikke kun betydning for det enkelte barn eller den unge. Også forældre og søskende er berørte og kan opleve at være mere sårbare. Vi nedsætter derfor et opgaveudvalg, der skal prøve at finde løsninger på, hvordan mødet med hospitalerne kan indrettes bedre efter børnefamiliernes og de unges behov,” siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for opgaveudvalget for børn og unge.

Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet, at de børn og unge og deres familier, der har tilknytning til et hospital i en længere periode skal være målgruppen for regionens første opgaveudvalg.

Opgaveudvalgene er en ny måde hvor politikere og borgere sammen udvikler nye løsninger i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden.

Opgaveudvalg skal skabe bedre sammenhæng og mere nærhed i behandlingen
Inspirationen til opgaveudvalgene kommer fra kommunerne, hvor flere kommuner har arbejdet med at inddrage borgerne på nye måder i opgaveløsningen.

”Opgaveudvalgene skal give os et mere nuanceret billede af, hvor udfordringerne i sundhedsvæsenet er, set fra borgernes perspektiv. Samtidig giver det os et rum, hvor vi sammen med borgere og kommunerne har tid og plads til at tænke nyt og anderlederes. Det tror jeg styrker kvaliteten af de politiske beslutninger og kan være med til at skabe mere sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsenet”, siger Karoline Vind (SF) næstformand for opgaveudvalget for børn og unge.

Region Hovedstaden nedsætter fire opgaveudvalg og det er blevet besluttet, at de to første opgaveudvalg begynder arbejdet i efteråret 2019 og de to øvrige i efteråret 2020. Det enkelte opgaveudvalg afslutter sit arbejde efter et år og skal præsentere sine anbefalinger på et fællesmøde.

FAKTA – opgaveudvalg

Overordnede fokusområder for opgaveudvalgene:

  • Mennesker med psykisk sygdom og misbrug
  • Børn og unge som patienter
  • Gravide og fødende
  • Forebyggelse og sundhedsfremme

Hvert opgaveudvalg består af 15 medlemmer

  • 3 regionspolitikere (heraf 1 udvalgsformand og 1 -næstformand), 2 kommunalpolitikere, 10 borgere.

.

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye