Nyt udspil skal gøre op med digital silotænkning

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Både digitaliseringen i vores offentlige sektor og i de private virksomheder er helt i front. Men den digitale sammenhæng mellem offentligt og privat halter meget. Borgernes digitale brugerrejser går i stå, når systemerne skal tale sammen, og der skal udveksles data på tværs. Fx når man skal videregive dataoplysninger fra sygehuset eller kommunen til ens forsikringsselskab.

Det vil F&P gøre op med i et nyt digitaliseringspolitisk udspil.

- Det er faktisk ret vildt, at Danmark er så langt fremme digitalt – og borgernes digitale brugerrejse så alligevel gang på gang stopper, når de skal overføre oplysninger fra offentlig til privat og omvendt på grund af digital silotænkning. Vi skal have skabt en langt bedre digital sammenhæng på tværs, så vi ikke står med to separate digitale supermotorveje, som er forbundet af usikre trampestier, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P – brancheorganisation for forsikring og pension.

Alle gode kræfter bør samles          

I et nyt digitaliseringspolitisk udspil foreslår F&P derfor blandt andet, at regeringen etablerer et nyt Dataforum, hvor alle relevante aktører, der er involveret i borgerens digitale rejse på tværs af sektorer, inddrages. I lighed med regeringens regelforum for enklere regler bør fx brancheorganisationer, virksomheder og patientorganisationer kunne komme med konkrete forslag til bedre brugerrejser.

- Der er virkelig mange konkrete områder, hvor vi som private og offentlige aktører arbejder sammen om at hjælpe borgerne – eksempelvis, hvis uheldet er ude, og man bliver ramt af en arbejdsskade. Vi skal ikke have flere data end i dag, men der er brug for, at den enkelte borger langt nemmere kan videregive og udveksle de nødvendige data digitalt fra fx sundhedsmyndighederne til pensions- eller forsikringsselskabet. Den sammenhæng vil et Dataforum kunne bidrage til at skabe, siger Kent Damsgaard.

Ifølge F&P’s udspil skal borgerne altid sikkert og forsvarligt kunne dele data med virksomheder eller andre borgere fra de offentlige løsninger og registre, hvor det offentlige allerede har gjort data tilgængelige. Det kunne fx være data fra Borger.dk, Sundhed.dk, Mitoverblik, SKAT, Miljøportalen, kommunale sagsakter m.v.

Han fremhæver også et forslag om, at én offentlig myndighed får ansvar for at sikre bedre digital sammenhæng mellem det private og stat, regioner og kommuner.

- Vi har rigtig god grund til at være stolte over Danmarks digitale førerposition – og den rolle, som vores offentlige sektor har spillet i at drive den udvikling. Men hvis vi skal skabe sammenhæng på tværs, er der også brug for at lægge det overordnede ansvar hos én koordinerende og styrende myndighed, som kan drive det, siger Kent Damsgaard.

Han peger desuden på, at Danmarks evne til at udnytte digitaliseringen er en stærk konkurrencefaktor i en globaliseret verden – og dermed også en vigtig nøgle til at bevare og udvikle vores danske velfærdssamfund.

Eksempler

Effektiv sagsbehandling og hurtig hjælp Mads er kommet alvorligt til skade på sit arbejde som tømrer. Da skaden skete, blev han kørt på skadestuen, hvor lægen noterede ned, hvilke umiddelbare skader Mads havde pådraget sig. Notatet lægges efterfølgende på sundhed.dk, hvor Mads kan se det. Arbejdsskaden skal anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, som har brug for skadestuenotatet som dokumentation for Mads’ skader. Selvom Mads kan se skadestuenotatet på sundhed.dk, kan han ikke sende det digitalt til forsikringsselskabet. Han er nødt til at printe notatet og sende det med posten eller downloade det og sende det til forsikringsselskabet med sin private (usikre) mail. Mads kunne få en meget bedre sagsbehandling og hurtigere hjælp, hvis han havde mulighed for at videregive sine data digitalt og direkte fra sundhed.dk til sin forsikring.

Målrettet forebyggelse af klimaskader Mange borgere har oplevet at få oversvømmet kælderen eller få andre vandskader som følge af skybrud eller oversvømmelser. Forsikringsselskaberne udbetaler hvert år mange penge i erstatning for klimarelaterede skader. Det betyder samtidig, at forsikringsselskaberne ligger inde med detaljeret viden om, hvilke områder der fx oftest opstår oversvømmelser i, når der er skybrud. Denne viden er guld værd for kommunerne, der kan bruge den til at klimasikre de problematiske områder, hvor skaderne oftest opstår. Men fordi der er tale om adresseoplysninger, som er personhenførbare, må selskaberne ikke uden videre udveksle disse data med kommunerne. Der er behov for lovhjemmel for at sikre, at data effektivt kan udveksles og indgå i forebyggelsen af klimaskader.