Nyt udspil: Sådan vil regeringen sætte turbo under arbejdet med at lette erhvervslivets byrder frem mod udgangen af 2020
8.2.2019 08:29:01 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har sat et mål om at gøre erhvervslivets byrder 4 mia. kr. lavere om året inden udgangen af 2020. Ved årsskiftet 2018-2019 havde regeringen netto lettet byrder for samlet set 1,5 mia. Derfor satte regeringen i sommer turbo på arbejdet med at identificere snærende regler og administrative byrder. (Bemærk at udspillet ikke handler om skattelettelser).
Efter et halvt års intensivt arbejde kan regeringen nu lancere udspillet Mindre bureaukrati - mere vækst. Udspillet indeholder 42 initiativer, som fjerner bureaukrati og snærende regler for 2,6 milliarder kroner om året. Fratrækker man forventede byrder, som kommer frem mod 2020 (bla. miljøregulering), vil der dermed samlet set være lettet for 3,8 mia. kr. netto ved udgangen af 2020 i forhold 2015. Derefter er der to år endnu til at nå det sidste stykke i mål.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):
”Den vigtigste dagsorden overhovedet for mig som erhvervsminister er at gøre det mindre besværligt at drive virksomhed. Derfor er jeg glad og stolt over, at vi nu leverer varen. Virksomheder skal bruge deres tid på deres forretning i stedet for på at udfylde skemaer og navigere i komplicerede regler. Mange regler er nødvendige for at forhindre forurening og andre gener for omgivelserne, men vores virksomheder bruger alt, alt for meget tid på bureaukrati og administrativt bøvl, og vi har pligt til at bekæmpe det”
Ud af de 2,6 milliarder kroners lempelser, kræves der politisk flertal for at realisere ca. 1,3 milliarder kroner, mens resten ikke kræver Folketingets medvirken og sættes i gang med det samme. (Bla. effektiviseringer af It-systemer i det offentlige). På forhånd er der dog kun politisk flertal imod et enkelt af initiativerne – nemlig afskaffelse af lukkeloven, som giver 84 millioner i lempelse. Resten vil der blive forhandlet med Folketinget om.
Fællesnævneren for initiativerne i udspillet er, at regeringen vil forenkle reglerne og de erhvervsrettede digitale løsninger, uden at gå på kompromis med de bagvedliggende formål.
Udspillet omfatter initiativer inden for blandt andet medicinalindustrien, den finansielle sektor, detailhandelen og transportbranchen.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA):
”Med det nye udspil forbedrer vi vilkårene for vejtransportbranchen, der hver dag holder hjulene i gang i Danmark. Det gør vi ved at tillade en større højde for lastbiler, så lastbiler kan transportere mere gods. Derudover sikrer vi en forbedret mobilitet ved at hæve hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog uden for tættere bebyggelse og på motortrafikveje. På den måde kan varerne hurtigere komme frem til supermarkederne, ligesom transportomkostningerne bliver lavere, og antallet af lastbiler på vejene bliver reduceret.”
Endvidere stiller udspillet skarpt på bedre digitale løsninger og bedre brug af offentlige data, blandt andet på sundhedsområdet.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):
"Danmark er allerede i front, når det kommer til brugen af sundhedsdata og nye digitale løsninger, og vi arbejder hele tiden for at blive endnu bedre. En styrket brug af data fra hele sundhedsvæsnet har store gevinster – både for den enkelte patient, der oplever større sammenhæng og bedre patientsikkerhed, og for vores life science-industri, der kan arbejde smidigt og effektivt, når data analyseres og anvendes bedre. Med regeringens udspil vil vi bl.a. etablere et nyt dansk center til analyse af data om lægemidler og medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen. Initiativerne vil bl.a. være med til at sikre en udvidet og bedre digital service til virksomhederne, som vil lette virksomhederne i deres udvikling af nye og bedre produkter og i overvågningen af produkternes sikkerhed."
Således indeholder udspillet en række initiativer på det digitale område. Blandt andet vil man sikre, at virksomhederne får bedre overblik over, hvad de skal gøre i mødet med det offentlige. Samtidig skal virksomhederne guides bedre igennem digitale indberetningsløsninger, så virksomhederne både sparer tid og kan føle sig trygge ved, at de lever op til reglerne på området.
Erhvervsminister, Rasmus Jarlov:
”Vi kan gøre meget for virksomhederne ved at skabe bedre sammenhæng mellem de digitale løsninger, vi allerede har, og ved at øge brugervenligheden. Alle der har prøvet at drive virksomhed ved, hvor irriterende det er at spilde tiden på offentlige digitale løsninger, der ikke virker, som de skal eller er umulige at forstå. Det skaber både frustration og utryghed for virksomhederne. Derfor søsætter vi nu en række initiativer, som skal forbedre de erhvervsrettede digitale løsninger. Fx lancerer vi en ny version af virk.dk, så virksomhederne får et bedre overblik over centrale krav og frister, som det offentlige stiller til netop deres virksomhed.”
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
