Nyt udspil fra Landbrug & Fødevarer: Vi skal luge ud i klimabureaukratiet
30.9.2022 14:35:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Med fem tiltag og en række konkrete forslag vil Landbrug & Fødevarer sætte turbo på den grønne omstilling uanset farven på en kommende regering.
- Landbrug- og fødevareerhvervet skaber ikke kun nogle af verdens bedste fødevarer, men er også kilden til udvikling og arbejdspladser i landdistrikterne. Lige nu er der masser af kreative og nytænkende danskere, som arbejder med klimaløsninger til landbruget. Desværre kan vi ikke arbejde så hurtigt som vi gerne vil, fordi forældede regler og langsomt bureaukrati stopper os, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Landbrug & Fødevarer ønsker at sætte endnu mere fart i de grønne løsninger, og det er ekstra relevant netop nu, hvor store dele af verden står i en energi- og fødevarekrise.
- Vi står i en krise, hvor meget er ude af vores hænder, men der er også nogle ting, vi kan gøre noget ved. Eksempelvis kan vi rydde op i regler, der forhindrer mere udbygning af biogas, og vi kan sætte mere tempo på godkendelser af foderprodukter, der sænker landbrugets samlede udledning af klimagasser, siger Søren Søndergaard.
I Landbrug & Fødevarers udspil Fra Bureaukrati til Klimahandling påpeger erhvervsorganisationen, at komplicerede regler fx spænder ben for udbredelsen af biokul.
Biokul kommer fra pyrolyse, som kan skabe klimavenligt flybrændstof og trække CO2 ud af atmosfæren. Biokullet spredes på landbrugets marker og binder CO2, men uklare regler og bekendtgørelser betyder, at kullet er meget kompliceret at håndtere i praksis.
Et andet eksempel er foderproduktet Bovaer, som kan sænke en kos metanudledning med op til 30 procent. Produktet er godkendt i andre EU-lande, men i Danmark samler sagen støv.
- Det er fjollet, at vi har produkter på hylden, som vi ikke må røre, fordi den danske godkendelse trækker ud. Når EU har lavet en godkendelse, synes jeg, vi skal se at få opprioriteret den danske sagsbehandling, siger Søren Søndergaard.
Det er et år siden at Folketinget indgik en historisk bred aftale på landbrugsområdet. Aftalen forpligter erhvervet på at levere klimareduktioner på 7,4 mio. tons CO2e frem mod 2030. Landbruget er den eneste sektor i Danmark, som har et bindende klimamål.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Information om Landbrug & Fødevarer
Læs hele udspillet Fra Bureaukrati til Klimahandling på www.lf.dk/klimahandling
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer ansætter ny direktør for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. ”En stærk profil på et vigtigt tidspunkt”2.11.2026 13:05:00 CET | Pressemeddelelse
Charlotte Vilstrup Castle bliver ny direktør i Landbrug & Fødevarer med ansvar for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. Dermed er den nye koncernledelse komplet. Charlotte Vilstrup Castle er uddannet cand.med.vet. og har en master i ledelse. Hun kommer fra en stilling som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen og tiltræder 1. december.
Ny organisering skal ruste Landbrug & Fødevarer til fremtiden29.10.2026 13:35:22 CET | Pressemeddelelse
Med en række markante organisatoriske ændringer skærper organisationen nu sin evne til at skabe politiske resultater for medlemmerne i en virkelighed, hvor fødevareerhvervet spiller en stadig større samfunds- og geopolitisk rolle.
Godt nyt for økologiske landmænd: EU vil fjerne 48-timersregel22.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt fra Bruxelles for danske økologiske landmænd – ikke mindst producenter af mælk og æg.
L&F på linje med juraeksperter: Der mangler lovhjemmel15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har reelt bremset et helt erhverv ved at indføre et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Det er et vidtgående indgreb, der mangler den grundlæggende lovhjemmel, mener Landbrug & Fødevarer, der netop har afgivet høringssvar i sagen.
Bornholmsk landmand vinder pris for at udbrede proteinafgrøder5.10.2026 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Planteproducent Christian Møller Holm vinder Familielandbrugets Initiativpris 2026 for sit arbejde med dyrkning og afsætning af proteinafgrøder på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

