Nyt tværministerielt rejsehold skal understøtte kommuner med udbygningen af vedvarende energi på land
13.6.2023 09:02:01 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen går sammen i nyt rejsehold for vedvarende energi. Som en central enhed i staten skal rejseholdet styrke samarbejdet mellem stat og kommuner for at understøtte indsatsen for hurtig udbygning af vedvarende energi på land.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni 2022 blev aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, der muliggør en firedobling af den samlede elproduktion fra solceller og vindmøller på land frem mod 2030.
For at understøtte kommunerne i den opgave blev der med aftalen taget initiativ til et nyt rejsehold for vedvarende energi også kaldet VE-rejseholdet. Samarbejdet er etableret mellem Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen for at bringe ekspertise og kompetencer sammen. Enheden har til formål at bistå kommunerne i deres arbejde med udbygningen lige fra sparring om planlægning til miljøvurderingsprocesser og borgerinddragelse.
Én central enhed skal rundt i landet og udbrede de gode eksempler
VE-rejseholdet fungerer som en central og tværfaglig enhed i staten med sekretariat i Energistyrelsen. Enheden skal bidrage til vellykkede processer og tværfaglig koordination mellem myndigheder, og VE-rejseholdet vil blandt andet afholde workshops og temaoplæg hos kommunerne.
”Lokal forankring og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere hurtig udbygning af vedvarende energi på land. Derfor skal VE-rejseholdet fungere som en central enhed i staten, som løbende vil tage på besøg i landets kommuner, og hvor kommunerne kan stille spørgsmål og få vejledning og sparring på tværs af en række styrelser,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen.
VE-rejseholdets hovedopgaver vil bestå i at:
- Udgøre et centralt kontaktpunkt i staten som imødekommende og proak-tivt stiller sig til rådighed for kommunerne ift. deres arbejde med udbygningen med vedvarende energi på land.
- Tilbyde faglig vejledning og sparring til kommunerne inden for en række nærmere definerede områder relateret til udbygningen med vedvarende energi.
- Facilitere og bidrage til videndeling kommunerne imellem og mellem stat og kommuner.
- Understøtte kommunerne i deres borgerrettede dialog.

"Rejseholdet er en mulighed for at bringe mange forskellige fagligheder ud til den virkelighed, man står med i kommuner og lokalområder. Vi har i Miljøstyrelsen en bred pallette af fagligheder, fra viden om biodiversitet og arter til viden om støj og vandmiljø, som vi kan bidrage med i rejseholdet og i den lokale dialog med borgere og kommuner, som kan lede til gode løsninger, når der skal opstilles vindmøller og solceller," siger vicedirektør for Miljøstyrelsen Katrine Nissen.
Ud over at yde faglig sparring, er det rejseholdets ambition at facilitere videndeling mellem kommunerne og bidrage til at udbrede de gode eksempler og erfaringer, der allerede er gjort rundt om i landet.
”Plan- og Landdistriktsstyrelsen har allerede i dag et tæt samarbejde med landets kommuner om deres planlægning. Vi ser frem til en styrket dialog om planlægningen for VE-anlæg, hvor videndeling og faglig sparring er helt central for at nå målsætnin-gen om en firedobling af den samlede elproduktion fra solceller og vindmøller på land frem mod 2030,” siger direktør for Plan- og Landdistriktsstyrelsen Sigmund Lubanski.
Som start på dialogen mellem kommunerne og VE-rejseholdet blev der afholdt et webinar for landets kommuner den 9. maj 2023, hvor der var mulighed for at kom-me med input til rejseholdets videre arbejde.
Find mere information om VE-rejseholdet på veprojekter.dk
Fakta
- VE-rejseholdet er etableret på tværs af tre ministerområder ved Energisty-relsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
- VE-rejseholdet består af et fast hold af embedsmænd med tilsammen fle-re årtiers erfaring med myndighedsbehandling.
- Med klimaftalen er der afsat midler til, at VE-rejseholdet kan operere fra 2023 og frem til om med 2026, hvor indsatsen evalueres.
- I dag er der på land installeret vindmøller og solcelleanlæg tilsvarende en produktion på ca. 15 TWh (Klimastatus og –fremskrivning 2023). En sådan produktion kan dække mere end det samlede elforbrug for samtlige hus-stande i Danmark. En firedoblingen i 2030 kan potentielt dække det årlige elforbrug for mere end 11 mio. danske og europæiske husstande.
Kontakt:
VE-rejseholdet kan kontaktes på: ve-rejseholdet@ens.dk
Kontakter
Frederikke Rørvang MikkelsenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 33 95 50 32frdrm@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Billeder

Links
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
Danmarks største havvindmøllepark får grønt lys til at producere strøm26.1.2026 08:58:50 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen giver nu tilladelse til, at Danmarks til dato største havvindmøllepark, Thor Havvindmøllepark, kan begynde at producere strøm. Når færdigopført vil havvindmølleparken kunne forsyne omkring en million husstande med grøn strøm og er et betydeligt bidrag til den grønne omstilling og styrkelsen af EU’s energiuafhængighed.
Selskab får tilladelse til efterforskning af potentielt CO2-lager i Nordsøen15.1.2026 10:29:19 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har afsluttet et udbud om potentielle CO2-lagringsområder i Nordsøen. Et konsortium bestående af TotalEnergies, Mitsui og Nordsøfonden har fået tilladelse til efterforskning og potentiel lagring af CO2 i undergrunden i det kystnære område Inez.
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 rykkes til 27. januar22.12.2025 16:11:17 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med CCS-puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 7. januar til 27. januar 2026. Det er fortsat forventningen, at tildelingen af kontrakter sker i april 2026, og den overordnede plan for CO₂-lagring fastholdes ligeledes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum