Kvisten

Nyt træf i Thisted skaber rum for fortrolighed og tunge tanker

Del
Et nyt tilbud til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb åbner snart første gang i Thisted. Spejling i andre, der lever med udfordringer i hverdagen, er målet med træffene, lyder det fra værtsskabet.
Til et træf i Kvisten kan man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. For spørgsmål til træffet, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25
Til et træf i Kvisten kan man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. For spørgsmål til træffet, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25

Har man været udsat for et seksuelt overgreb i sin barndom eller ungdom, kan det komme til udtryk som senfølger i voksenlivet. Til Kvistens træf i Thisted er der mulighed for at spejle sine udfordringer i hverdagen med andre, der har lignende oplevelser i bagagen.

Op til 80 procent af alle, der på et tidspunkt bliver udsat for et seksuelt overgreb, oplever senfølger. Det kan være i form af PTSD, misbrug, angst og depression – men det kan også komme til udtryk ved, at man har svært ved at tage imod et knus fra et familiemedlem.

Dorthe Meldgård Madsen er uddannet psykoterapeut, og så har hun siden 2014 været en del af Kvistens korps af frivillige terapeuter, der yder gratis terapi til borgere med senfølger. Hun har arbejdet i dybden med de problemstillinger, som mange bærer rundt på, uden at kende kilden. For hende er noget af det mest meningsfulde ved arbejdet som psykoterapeut, at hun kan være med til at tage ansvaret for det seksuelle overgreb væk fra offeret:

- Der er ofte en sammenhæng mellem de udfordringer, man møder i hverdagen, og de traumatiske oplevelser fra barn- og ungdommen. Senfølger kan komme til udtryk på mange forskellige måder, om det så handler om, at man ikke er god til at sætte grænser, skabe sociale relationer, eller at man medicinerer sig med rusmidler, så betyder det alverden at blive mødt i det. Med Oles og gruppens hjælp kan vi skabe et fortroligt rum, hvor man føler sig set og spejlet – og en forvisning om, at man aldrig står alene med udfordringerne.

Sammen med Ole B. Jensen, der på egen krop har oplevet seksuelle overgreb og været igennem et årelangt alkoholmisbrug, leder de et træf i Thisted, hvor både mænd og kvinder er velkomne. Træffene er et tilbagevendende trygt forum, hvor fokus er på at få opnå bedre livskvalitet og løfte selvværdet.

For Ole B. Jensen var det først, da han fik terapi gennem Kvisten, at han blev fri af sit alkoholmisbrug. Det viste sig nemlig, at misbruget dulmede en anden smerte – skammen over at være blevet udsat for et seksuelt overgreb: 

- Jeg vil gerne sparke til myterne om, at senfølger og overgreb bare er noget, der går over af sig selv. Selv har jeg brugt alkohol til at bedøve mine følelser, og jeg tror desværre, at mange med et alkoholmisbrug kan nikke genkendende til at have oplevet et seksuelt overgreb.

Dorthe Meldgård Madsen og Ole B. Jensen leder sammen træffene i Thisted, hvor man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. Man er velkommen, uanset om man er i terapi eller ej, vil sætte ord på sine problemstillinger, eller blot er med for at lytte. 

Træffene finder sted

  • Den 14. november kl. 17:00 – 19:00 i Plantagehuset, Plantagevej 18 i Thisted. 
  • Herefter er der træf hver mandag i lige uger.
  • Både mænd og kvinder kan deltage.
  • For spørgsmål til træf, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25.

Ole B. Jensen er også en del af Kvistens TaskForce, en gruppe bestående af 12 mænd og kvinder, der holder oplæg om deres rejse til at få det bedre. Ole Jensen, der er vokset op i Thy, holder oplæg om sin barn- og ungdom, og arbejdet for at få et bedre liv til trods for de seksuelle overgreb.

Taskforceoplægget finder sted

  • Den 23. november kl. 19:00 – 21:00 i den lille hal i Plantagehuset, Plantagevej 18 i Thisted. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Til et træf i Kvisten kan man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. For spørgsmål til træffet, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25
Til et træf i Kvisten kan man anonymt og uforpligtende kan komme og møde ligesindede, der har oplevet et seksuelt overgreb. For spørgsmål til træffet, kontakt Dorthe Meldgård Madsen på tlf. 24 52 78 25
Download
Ole B. Jensen er lokal og leder Kvistens træf i Thisted. Han giver også oplæg som del af Kvistens taskforce sammen med to andre fra taskforcen. Det sker den 23. november kl. 19:00 – 21:00 i den lille hal i Plantagehuset, Plantagevej 18, Thisted.
Ole B. Jensen er lokal og leder Kvistens træf i Thisted. Han giver også oplæg som del af Kvistens taskforce sammen med to andre fra taskforcen. Det sker den 23. november kl. 19:00 – 21:00 i den lille hal i Plantagehuset, Plantagevej 18, Thisted.
Download

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Torvegade 11, 1.th.
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://www.kvistene.dk

Kvistens tilbud om terapi og åbne informationsmøder

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der behandler voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, kan Kvisten årligt tilbyde hjælp til godt 400 ofre og deres pårørende.

Ved at skabe synlighed gennem blandt andet træf og informationsmøder nationalt, er Kvisten med til at sætte fokus på de konsekvenser, seksuelle overgreb har for både samfundet og den enkelte. I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. For yderligere information og rådgivning, kontakt gerne Kvisten på tlf. 88 44 81 40.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye