Beskæftigelsesministeriet

Nyt tilsyn på landets byggepladser fortsætter

Del
Forsøg med uanmeldte besøg på byggepladser fortsætter. Partier bag arbejdsmiljøaftale har besluttet at forlænge forsøget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og partierne i arbejdsmiljøforligskredsen har aftalt at forlænge et forsøg med et nyt byggepladstilsyn, der skal nedbringe ulykker og nedslidning i byggeriet. Det sker efter, de første erfaringer har vist, at tilsynet har været en succes. 

Arbejdstilsynet finder med det nye byggepladstilsyn frem til markant flere arbejdsmiljøproblemer. 45 procent af de første 490 besøgte bygge- og anlægsvirksomheder har modtaget en afgørelse om konkrete arbejdsmiljørisici. Det er en langt højere andel end det, der normalt findes ved det såkaldte risikobaserede tilsyn. Her fandt Arbejdstilsynet i første halvår af 2017 kun arbejdsmiljøproblemer på 13 procent af virksomhederne.

Samtidig har både de tilsynsførende, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter givet udtryk for, at det nye byggepladstilsyn virker bedre end den gamle tilsynsmetode.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det er helt afgørende, at vi får knækket ulykkeskurven i byggeriet, hvor alt for mange ansatte kommer alvorligt til skade. Derfor er det også helt uden tøven, at jeg nu forlænger forsøget med den nye tilsynsmetode, som har vist sig at være særdeles effektiv til at få opsporet og sat en stopper for farlige arbejdssituationer ude på landets byggepladser.

- Resultaterne taler for sig selv: Den nye tilsynsmetode har været den helt rigtige strategi. Tidligere blev virksomhederne på forhånd varslet om, at der ville komme et tilsyn, og der var kun fokus på den enkelte virksomheds arbejdsmiljøproblemer. Nu rykker Arbejdstilsynet uanmeldt ud og kontrollerer alle virksomhederne på byggepladsen – og det har i den grad givet pote.

Det nye helhedsorienterede byggepladstilsyn indebærer, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats tilrettelægges ud fra byggeriets særlige kompleksitet med mange skiftende arbejdssteder og flere virksomheder på byggepladsen.

Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet i højere grad kommer uanmeldt ude på byggepladserne på baggrund af den viden, som tilsynet har fra bl.a. byggepladsanmeldelser, klager eller alvorlige ulykker.

Arbejdstilsynet afdækker samtidig arbejdsmiljøproblemer på hele byggepladsen – og ikke kun på den enkelte virksomhed. Det vil sige, at der både er fokus på de rammer, der er sat af byggeledelsen og bygherre og på arbejdsmiljøproblemer i den enkelte virksomhed.

Endelig går Arbejdstilsynet mere i dialog med virksomhederne, byggeledelsen og bygherren om planlægning og samarbejde for at forebygge ulykker og nedslidning. Hvis Arbejdstilsynet fx konstaterer, at der på byggepladsen er en direkte risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, afholdes der et dialogmøde hos den ansvarlige virksomhed.

Forsøget med den nye tilsynsmetode blev igangsat den 1. november 2017, og i første omgang blev det besluttet, at det skulle løbe frem til udgangen af april. I lyset af de positive erfaringer fortsætter tilsynsmetoden nu, indtil ekspertudvalget om arbejdsmiljø senere på året afgiver sine anbefalinger til regeringen om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Derefter skal der tages stilling til en permanent tilsynsmodel i byggeriet.

Kontakt: Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye