Nyt tilbud skal gøre danskerne klogere på kunstig intelligens
6.4.2021 10:01:59 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Det sker med lanceringen i dag af det gratis online-kursus Elements of AI. Lanceringen foregår senere i dag i overværelse af bl.a. H.K.H. Kronprinsen i Industriens hus.
Kurset er udviklet i Finland af University of Helsinki og konsulenthuset Reaktor, og i forbindelse med Finlands EU-formandskab i 2019 besluttede den finske regering at gøre kurset tilgængeligt på alle europæiske sprog for at udbrede kendskabet til kunstig intelligens. Nu er turen kommet til Danmark, hvor Københavns Universitet er projektets akademiske partner. Samtidig står DI klar med en opfordring til erhvervslivet om at bruge Elements of AI til at blive klogere på kunstig intelligens .
- Kunstig intelligens får stadig større indflydelse på vores samfund. Undersøgelser forudsiger, at teknologien har et potentiale til at styrke vores BNP med 1,6 pct. på sigt, og teknologien vil forandre måden, vi driver virksomhed på, måden vi forbruger på, vores sundhedsvæsen og blive en nøgle til, hvordan vi løser verdens klimaproblemer,siger chef for digitaliseringspolitik og branchedirektør i DI Digital, Rikke Hougaard Zeberg.
Kurset skal klæde danskerne og særligt de danske virksomheder på til at forstå kunstig intelligens, og hvordan det påvirker vores arbejdsliv, og hvordan vi skaber værdi med det. Samtidig præsenterer kurset nogle af de dilemmaer, vi også står overfor, når vi tager kunstig intelligens i brug.
Kurset er gratis og tilgængeligt for alle og er derfor et ideelt redskab til at udbrede viden om kunstig intelligens til flere.
Den finske ambassadør Vesa Vasara udtaler:
- Finlands beslutning om at give Elements of AI-kurset som gave til danskere og alle EU-borgere har tre formål: At investere i europæernes færdigheder, at øge EU-borgernes forståelse af mulighederne i kunstig intelligens og at styrke Europas digitale lederskab og dermed konkurrenceevne. Transformationen af arbejdslivet, skærpet global konkurrence og bevægelserne på arbejdsmarkedet kræver, at EU-landene investerer i mennesker. Enhver EU-borger skal have mulighed for livslang læring, uanset alder eller uddannelsesmæssig baggrund.
Prorektor for forskning på Københavns Universitet, David Dreyer Lassen ser også store muligheder med ”Elements of AI”:
- Som akademisk partner i ”Elements of AI” sikrer Københavns Universitet og Datalogisk Institut koblingen mellem forskningsmiljøer i international topklasse og behovet for at udbrede viden om kunstig intelligens til en større befolkningsgruppe. Jeg tror mange studerende, borgere og virksomheder vil få en ”aha-oplevelse”, når ”Elements of AI” viser, hvad teknologien kan bruges til. Kald det gerne ”digital dannelse”. Men jeg tror også, at Danmark og de nordiske lande har en konkurrencefordel, fordi kritiske forbrugere og etiske overvejelser hjælper os med at forme fremtidens digitale teknologier, så de fremmer den udvikling vi ønsker os.
Den danske lancering af Elements of AI finder sted i Industriens hus kl. 14.00. Herefter vil DI tage det med ud til erhvervslivet og bruge det som et værktøj til at styrke forudsætningerne for at komme i gang med kunstig intelligens.
Læs mere om ”Elements of AI” her
Launch Event - Elements of AI (Livestreaming) (danskindustri.dk)
Følg os på:
Kontakter
For yderligere information kontakt presserådgiver Bo Hjuler, DI, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



