Nyt tidspunkt for offentliggørelse af rejsevejledninger og lancering af regional tilgang
10.12.2020 15:22:56 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ændringen sker, fordi Udenrigsministeriet – som udmeldt d. 19. november – fremover vil bruge en regional tilgang i rejsevejledningerne for lande i EU/Schengen og Storbritannien. Den regionale tilgang bygger på ugentlige data fra det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Smitsomme Sygdomme (ECDC), som først er klar til publicering fredage. For lande der leverer regionale data til ECDC medfører den nye tilgang, at rejsevejledningerne fremover vil kunne åbnes (blive ”gule”) for lavrisikoregioner i karantænelande, mens rejsevejledningerne tilsvarende vil kunne lukkes (blive ”orange”) for højrisikoregioner i ellers åbne lande.
”Fredagens regionale rejsevejledninger vil afspejle den alvorlige smittesituation, der er i Europa netop nu. Der vil næppe være nye muligheder for at rejse i morgen, fordi det simpelthen går den gale vej mange steder både med smitten og med skrappe restriktioner, der gør det svært at rejse. Den nye regionale tilgang gør, at vi fremover kan tilpasse vores rejseanbefalinger mere målrettet, særligt når smittesituationen i Europa bliver bedre. Men hovedhensynet er og bliver danskernes sundhed og sikkerhed. Det går vi ikke på kompromis med,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.
Rejsevejledningerne vil blive opdateret om fredagen og træder i kraft umiddelbart i forbindelse med offentliggørelsen.
Udenrigsministeriet anser erhvervsrejser for nødvendige rejser. Erhvervsrejser kan derfor gennemføres til alle lande også selvom rejsevejledningen fraråder alle ikke-nødvendige rejser.
For yderligere oplysninger, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt: +45 61 97 92 47 samt pressevagten@um.dk.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
