sundhed.dk

Nyt tema hjælper kvinder videre efter brystkræft

Del

Brystkræft er den mest udbredte sygdom blandt kvinder i den vestlige verden, og hvert år bliver cirka 4600 danske kvinder ramt af brystkræft.

Foto: Jakob Carlsen.                                          Genoptræning har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers nye hverdag efter hun sidste år fik konstateret brystkræft. Læs hele hendes fortælling på sundhed.dk
Foto: Jakob Carlsen. Genoptræning har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers nye hverdag efter hun sidste år fik konstateret brystkræft. Læs hele hendes fortælling på sundhed.dk

4600 danske kvinder bliver hvert år ramt af brystkræft.

Det høje tal indikerer, at der er brug for viden om, hvordan man kommer videre efter sygdommen. Derfor har sundhed.dk netop lanceret et nyt tema om digitalt understøttet rehabilitering efter operation for brystkræft, som er udviklet i samarbejde med Center for Kræft og Sundhed.

Temaet indeholder blandt andet online træningsprogrammer og videoer, samt ofte stillede spørgsmål og svar fra blandt andet fysioterapeuter, psykologer, diætister og andre eksperter.

Bag ethvert kræftforløb gemmer der sig en personlig historie, og i temaet kan du derfor også læse om andre kvinders erfaringer med brystkræft og rehabilitering. Du kan blandt andet møde 49-årige Annette Fisker, som fortæller om hendes nye daglige rutiner efter at et liv med brystkræft sidste år blev hendes virkelighed. Også Gudrun Tamstrup Andersen, som fik konstateret brystkræft som 80-årig fortæller hendes personlige historie, som du kan læse på siden, ligesom du kan se videoer fra nogle af de tilbud som Center for Kræft og Sundhed tilbyder kvinder, der er i rehabilitering efter brystkræft.

Du finder siden her: https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/rehabilitering/brystrehabilitering/

 Alle cases på siden om rehabilitering efter brystkræft må bruges og bringes i deres fulde længder med tydelig angivelse af sundhed.dk som kilde. Ved brug af billeder kontakt da coh@sundhed.dk eller rrj@sundhed.dk 

Billeder

Foto: Jakob Carlsen.                                          Genoptræning har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers nye hverdag efter hun sidste år fik konstateret brystkræft. Læs hele hendes fortælling på sundhed.dk
Foto: Jakob Carlsen. Genoptræning har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers nye hverdag efter hun sidste år fik konstateret brystkræft. Læs hele hendes fortælling på sundhed.dk
Download

Information om sundhed.dk

sundhed.dk
sundhed.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

35 29 83 10https://www.sundhed.dk/

Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk

Sæson for hvepse er gået ind16.8.2018 07:00pressemeddelelse

Sæsonen for hvepse er gået ind, og mange oplever, at blive stukket af en hveps. Insektstik giver smerte, rødme og hævelse hos alle. Utrolig generende, men for de fleste er fx et hvepsestik ikke farligt. Medmindre du bliver stukket, så hævelsen sidder i munden eller svælget. Som allergiker, er det selvfølgelig en anden sag. Et hvepsestik kan give alvorlige allergiske reaktioner på ganske kort tid. Dødsfald er heldigvis yderst sjældne og sker kun 1-2 gange om året. På sundhed.dk kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du bliver stukket af en hveps: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/bid-og-stik/insektstik/

Hvad gør du, hvis du bliver brændt af en brandmand?13.8.2018 07:00pressemeddelelse

I den sidste del af badesæsonen kommer der ofte flere brandmænd i de danske farvande. Og det stikker og svier, når du er blevet brændt af brandmandens lange tråde, men det er heldigvis sjældent farligt. Her er tips til at lindre smerten, når du er blevet brændt af en dansk brandmand på din strandtur: • Skyl det brændte område med havvand og/eller eddike • Fjern trådene - fx med barberskraber, kreditkort eller lignende • Læg noget koldt på området - fx en iispakning. Lad det sidde i cirka 10 minutter • Efter trådene er fjernet kan varmt vand på 40°-45°C lindre • Virker skaden alvorlig eller opstår der en allergisk reaktion, tilkald da 112 På sundhed.dk kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du bliver brændt af en brandmand: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/varme-og-kulde/brandmaend-foerstehjaelp/

Drikker du nok vand i varmen?12.7.2018 08:00pressemeddelelse

Motionerer du i morgensolen? Eller foretrækker du en løbetur, når sommersolen står højt på himlen? De varme sommertemperaturer kan nemlig være hårde ved motionister, der bevæger sig udenfor. Varmen bidrager til øget svedproduktion, og du kan risikere dehydrering, hvis du ikke husker at indtage nok væske. Ved let dehydrering vil du opleve nedsat ydeevne og træthed. Hvis dehydreringen er moderat til svær, bliver din krops funktioner nedsat, og du oplever at blive udmattet og forvirret. Læs på sundhed.dk hvad du selv kan gøre for at undgå dehydrering, og hvornår du bør tage kontakt til lægen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/varme-og-kulde/dehydrering-indtoerring/

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum