Det Kongelige TeaterDet Kongelige Teater

Nyt teaterformat tager virkeligheden under akut behandling

Del

KGL Akut er et nyt teaterformat, der dramatiserer aktuelle begivenheder. Første akutte opførelse er skuespillet De stedløse - om flygtningesituationen i Europa.

En aktuel hændelse, ekstremt kort forberedelse, og et team bestående af teaterfolk, der står klar til at sætte et dramatisk aftryk på virkeligheden. Det er opskriften på Det Kongelige Teaters nye teaterberedskab KGL Akut, der tæller kunstnere fra teatrets skuespillerensemble og medarbejdere fra de scenetekniske afdelinger.

”Vi vil være et aktuelt teater, der kan tage virkeligheden under akut behandling med kort varsel, og derfor har vi brug for et format, der kan rumme, at vi får en idé om morgenen, øver to timer og er klar til opførelse om eftermiddagen”, fortæller skuespilchef Morten Kirkskov om konceptet, der skal kommentere, hylde og markere aktuelle nyheder i verden. ”Vi kan for eksempel opføre en fiktiv partilederrunde, når der udskrives folketingsvalg, invitere en ekspert ind i foyeren for at forklare et emne, ingen forstår en skid af, eller synge hyldestsange til en digter, der fylder rundt”.

De stedløse
Første akutte opførelse er en reading af skuespillet De stedløse (Die Schutzbefohlenen) af den østrigske dramatiker og nobelpristager Elfriede Jelinek. ”I dette tilfælde har vi brugt lidt længere tid på forberedelsen - instruktører og medvirkende har taget tid ud af en ellers tætbelagt kalender for i nogle dage at forberede denne dramatiserede reading. Emnet kan desværre stadig synes meget akut, så derfor!", fortæller Morten Kirkskov. 

De stedløse er en vild, rasende og poetisk tekst om flygtningesituationen i Europa. I en rablende strøm af ord indkredser og indfanger Jelinek desperationen hos en gruppe afviste asylansøgere, der har søgt tilflugt i en kirke. Jelinek forsøger i stykket at skildre den forvirring og afmagt, der hersker i Europa lige nu, og nogle tekstpassager har hun først for nylig føjet til værket, inspireret af de seneste måneders tilspidsning af situationen.

De stedløse iscenesættes af Elisa Kragerup og Rune David Grue, og blandt de medvirkende er: Lila Nobel, Asbjørn Nissen, Marie Dalsgaard, Mikkel Arndt, Danica Curcic, Troels Thorsen, Kitt Maiken Mortensen, Morten Kirkskov og musiker Martin Ullits Dahl.   

De stedløse spiller to gange i Det Røde Rum: 14. november kl. 21.00 og 15. november kl. 17

Der er gratis adgang, og forestilling er tekstet på engelsk.

Opførelsen af De stedløse er blevet til i samarbejde med Goethe Instituttet.

Kontakter

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Pressemeddelelse: Elskovsdrikken31.10.2017 12:58pressemeddelelse

Det Kongelige Teater har den store fornøjelse at kunne præsentere Den Jyske Operas version af operaen ’Elskovsdrikken’ af Donizetti. Det er en af de lettest tilgængelige og mest populære i det italienske repertoire. En rørende historie i to akter om den måske nok naive, men til gengæld gode, ærlige og oprigtigt forelskede bondeknold Nemorino, der er faldet for den smukke og rige Adina, der desværre er forelsket i en anden mand. Nemorinos kur til Adina udvikler sig til en tragikomisk affære, da den unge skønhed i stedet falder for den attraktive Belcore. Nemorino får en sidste mulighed for at vinde sin elskedes hjerte, da kvaksalveren, doktor Dulcamara, tilbyder at sælge en magisk drik, der vil gøre ham uimodståelig over for kvinder. Tør Nemorino satse og hengive sig til magien i jagten på Adinas kærlighed?Den unge britiske instruktør Harry Fehr debuterer på Den Jyske Opera, når han sammen med den svenske dirigent Per-Otto Johansson skaber en sjov og romantisk version af klassikeren.Den

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum