Udlændinge- og Integrationsministeriet

Nyt tal for antal flygtninge, der skal fordeles til kommunerne i 2020

Del
Kommunerne vil næste år modtage ca. 600 flygtninge. Det er forventningen fra Udlændingestyrelsen, der har offentliggjort landstallet for, hvor mange flygtninge der forventes at overgå til integration i kommunerne i 2020.

Kommunerne har ansvaret for integrationen af nyankomne flygtninge. Det nye landstal giver kommunerne et bud på opgavens forventede omfang i det kommende år med udgangspunkt i det antal asylansøgere, der kommer til Danmark og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesprocenten.

I 2015 modtog kommunerne knap 10.600 nye flygtninge, knap 7.200 i 2016, knap 2.100 i 2017 og omkring 850 i 2018. I 2019 nedjusteres forventningen fra 1.000 til 750 flygtninge, og i 2020 er forventningen 600 flygtninge.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Regeringen har de senere år gennemført 112 stramninger af udlændingepolitikken, og jeg er ikke i tvivl om, at det nye lave landstal er et klart resultat af vores politik. Der kommer langt færre asylansøgere til landet, og derfor har Udlændingestyrelsen nu fastsat et landstal på 600 flygtninge for 2020. Det glæder mig selvfølgelig, for det er et klart fald set i forhold til, hvor mange flygtninge kommunerne har modtaget de seneste år. Det kræver en ekstra indsats for kommunerne at integrere flygtninge og få dem i arbejde, så længe de skal være her, men chancen for, at det lykkes, bliver alt andet lige større, jo færre flygtninge der kommer hertil.”

Fakta

Udlændingestyrelsen skal hvert år senest den 1. maj udmelde et landstal, som er styrelsens skøn over det antal flygtninge, der skal boligplaceres i kommunerne det kommende år.

Udlændingestyrelsen skal samtidig fastsætte det antal flygtninge, som forventes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende kalenderår. Regionskvoterne udsendes samtidig med landstallet.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationsrådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, ssma@uim.dk

Presse- og kommunikationsrådgiver Mads Müller, tlf. 61 98 32 77, mamu@uim.dk

Nøgleord

Information om Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

+45 61 98 40 00http://uim.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye