Nyt studie: Psykisk sygdom står i vejen for kræftscreening

Hvert år rammes ca. 5000 danskere af kræft i tarmene. Da sygdommen især rammer mennesker over 50 år, tilbydes alle danskere mellem 50-74 år en gratis screening for at komme kræften i forkøbet. Men langt fra alle tager imod tilbuddet, og især danskere med psykiske udfordringer deltager i lavere grad. Det viser et studie fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Psychiatry.

Studiet er det første til at undersøge psykiske sygdommes indflydelse på deltagelse i et nationalt screeningsprogram baseret på indsendelse af afføringsprøver. Og resultatet er bekymrende, mener postdoc og forsker bag studiet, Mette Kielsholm Thomsen.

”Vi fandt væsentligt lavere deltagelse i tarmkræftscreening blandt personer med svær psykisk sygdom, som er i behandling i psykiatrien eller med antipsykotisk medicin. Men faktisk deltager personer med de langt mere udbredte mildere psykiske sygdomme og problemer også i lavere grad, sammenlignet med personer uden disse sygdomme og problemer,” forklarer hun.

I studiet har Mette Kielsholm Thomsen taget udgangspunkt i data fra 2.036.352 danskere over 50 år, som har fået tilbudt en screening for tarmkræft. Studiet viser, at deltagelsen blandt mænd med alvorlige psykiske sygdomme er 13.8 procentpoint lavere end hos personer uden psykisk sygdom, mens tallet for kvinder er helt oppe på 15.4 procentpoint. Men også de såkaldt mildere psykiske lidelser, som kræver fx antidepressiv medicin eller behandling ved en psykolog, men ikke kontakt til psykiatrien, har indflydelse på, om vi deltager i screeningen, siger Mette Kielsholm Thomsen.

”Vi fandt, at personer som har en lettere grad af psykisk sygdom, også er mindre tilbøjelige til at deltage i screeningen. Det et er et alvorligt problem, fordi de udgør en forholdsvist stor gruppe i befolkningen, og dermed er der risiko for, at nogle ikke vil få opdaget kræften i tide."

Kan få alvorlige konsekvenser

Risikoen for at udvikle og dø af tarmkræft stiger med alderen. Det offentlige tilbud om en screening er et tiltag, som skal komme kræften i forkøbet, så den ikke når at udvikle sig alvorligt. Tidligere studier har vist, at personer med psykisk sygdom har samme risiko for at udvikle kræft som den generelle befolkning, men samtidig har de en højere dødelighed af kræft. Derfor er det vigtigt, at screeningsprogrammer har fokus på den barriere, som psykiske udfordringer kan være for mange danskere, siger Mette Kielsholm Thomsen:

”Screeningsprogrammet for tarmkræft bør tilpasses for at imødekomme de behov, der måtte være, fx ved at behandlere i psykiatrien eller egen læge kan være den nødvendige støtte til deltagelse i screening hos dem, der ønsker det.”

Ved en screening for tarmkræft sender borgeren selv en afføringsprøve ind til test. Er der tegn på blod i afføringen, bliver borgeren inviteret ind til en opfølgende kikkertundersøgelse. Men studiet viser, at danskere med psykiske sygdomme også er mindre tilbøjelige til at tage imod kikkertundersøgelsen, fortæller Mette Kielsholm Thomsen:

”Vi kan se, at når de så deltager i screeningen, har de oftere end resten af befolkningen screeningsprøver, som viser tegn på blod i afføringen, men samtidig er der igen færre, som tager imod den opfølgende kikkertundersøgelse, og dermed kommer de ikke helt igennem screeningen.”

Mette Kielsholm Thomsen håber, at studiet vil være med til at øge fokus på at hjælpe danskere med psykiske lidelser til at deltage i og fuldføre screeninger for kræft.

”Jeg håber, at Sundhedsstyrelsen og andre relevante aktører tager studiet alvorligt og forholder sig til hvordan vi kan mindske barriererne for at personer med psykisk sygdom kan deltage i de forebyggende sundhedstilbud,” siger hun.

Bag om forskningsresultatet 

• Studietype: Registerbaseret undersøgelse af data fra det danske screeningspram for tarmkræft
• Samarbejdspartnere: Kræftens Bekæmpelses Nationale Center for Senfølger hos kræftoverlevere: CASTLE, Rigshospitaltet. Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
• Ekstern finansiering: Kræftens bekæmpelse og Helsefonden
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.thelancet.com/journals/lanpsy/article/PIIS2215-0366(23)00179-7/fulltext

Kontakt

Postdoc Mette Kielsholm Thomsen
Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere (CASTLE)
Mail: mette.kielsholm.thomsen@regionh.dk 

Lektor Ellen Margrethe Mikkelsen  
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Mail: em@clin.au.dk