Nyt studie har fundet bestøvningens nathold

Der findes næppe en generation siden oldtiden, der ikke har talt om en eller anden variation af temaet ”bierne og blomsterne” på et tidspunkt i deres levetid. Men trods temaets betydning og genfortælling gennem menneskehedens historie, så er det temmelig lidt, vi rent faktisk ved om det med insekter og bestøvningen af klodens afgrøder og vilde planter.

Vi ved, at insekter er bedre end deres rygte. I hvert fald er deres gavnlige roller blevet mere og mere tydelige for os mennesker i de sidste årtier, hvor deres funktion som bestøvere får en stadig mere central opmærksomhed. Desværre i et trist lys, da klodens bestøver-insekter er under et stigende pres, efterhånden som klimaet forandrer sig, landskaber forandres og biodiversitetens mulighed for mangfoldighed ændres.

Her er vi tilbage ved bierne, da de er kendt som nogle af de vigtigste bestøvere, og deres tilbagegang som art har for alvor sat fokus på, at klimaforandringerne har effekt på den gamle fortælling om bierne og blomsterne. På den baggrund har flere forskergrupper rundt om i verden sat kræfter ind på at finde ud af mere om, hvordan klodens planter bestøves, og af hvem. For historien har to hovedroller, der på hver sin måde er afhængig af hinanden.

Nu har et aarhusiansk forskningsprojekt påvist i en artikel i magasinet ’Biology Letters”, at en af de andre insektarter måske skal ud af skammekrogen og ud af klædeskabet, og indgå som en deltager på bestøvnings-rollelisten. For i de schweiziske Alper har de filmet møl-arter, der optræder som natlig bestøver af en af de vigtige vilde planeter for regionen.

Uventede nattegæster

Førsteforfatteren til artiklen Moths complement bumblebee pollination of red clover: a case for day-and-night insect surveillance hedder Jamie Alison. Han er postdoc ved Institut for Ecoscience, og har fotograferet blomsterenge en hel sommer og døgnet rundt for at skaffe ny data, til at skabe et større billede af samspillet mellem plante og bestøver. Det er sket ved at opstille en række kameraer ved plantearten rød kløver, der er ganske velkendt i forskerkredse gennem mange års forskning. Derfor var den oplagt for holdet at bruge, da man vidste en del om, hvad man kunne forvente og dermed havde et solidt sammenligningsgrundlag, hvis holdets billeder skulle vise noget nyt.

Det gjorde de. De mange fotos indfangede mølarten Stor Smutugle, der også er ganske udbredt herhjemme, mens den bestøvede rødkløveren især tidligt på aftenen og om morgenen.

“Fundet her er vigtigt, fordi det udvider de kendte bestøvere markant for rødkløver, hvor man nærmest udelukkende har set forskellige bi-arter som bestøvere. Det er også vigtigt, fordi det viser at denne metode kan indsamle data til at skabe bedre forståelse for, hvilke insektarter der fungerer som bestøvere ud over de allerede kendte – ikke mindst om natten,” siger Jamie Alison.

Der findes flere tusinde forskellige møl-arter i Europa, og altså også Stor Smutugle, der er ganske udbredt i den danske natur. Denne art har ikke været alment kendt som bestøver tidligere, men der findes eksempler, hvor f.eks. det såkaldte Darwins møl er berømt for at have en særdeles lang tunge, der kan indsamle nektar fra særlige orkideer på Madagascar.

Men projektet har ikke blot påvist, at møl supplerer bier og andre insekter som bestøvere, eller hvor meget der endnu er ukendt i forhold til den gammelkendte historie om bier og blomster. Det har også vist, at metoden med at opstille kameraer i længere tid kan give helt ny viden, som ellers ville være noget nær umulig at opspore. Der blev taget i alt næsten 165.000 fotos hen over sommeren i Alperne, og ud af dem var der blot 44 med besøgende insekter.

”Det siger lidt om, hvor få muligheder hver blomst har for at blive bestøvet, og hvor stædig man skal være for at kunne iagttage det. Men med kamera-opstillingerne har vi haft succes, og det har vist hvordan store fotodata-mængder kan påvirke fremtiden for denne type studier. Her kan et fremtidigt skridt blive at bruge kunstig intelligens til at identificere insektarterne automatisk og i realtid. Det vil hjælpe forskningen markant i fremtiden,” siger Jamie Alison.