Nyt spil: Pengeby skal give vores børn gode og grønne pengevaner

Del
Skal pengene bruges på at pynte byens oaser op, eller skal de investeres i at gøre byen grønnere? Det bestemmer børnene, for i Pengeby er det de 6-9-årige, der styrer pengekassen. Spillet skal hjælpe vores børn med at forstå penge i en tid, hvor de ikke er til at tage og føle på – og derfor meget svære at begribe.

Danske Bank lancerer nu en helt ny version af det online spil Pengeby, der skal være en hjælp til at udvikle børns forståelse for penge og matematik, herunder grønne investeringer. For det er der brug for, lyder det fra Danske Banks børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen. 

Nye tal fra Finans Danmark viser nemlig, at hver tredje unge dansker i midten af 20’erne har en betydelig gæld, og samtidig er gælden for de 25-30-årige i RKI steget med 11 procent det seneste år. Ifølge børne- og ungechefen er det bekymrende tal, der viser, at vi skal gøre noget mere for at hjælpe børn til at forstå penge – allerede fra de er helt små.  

”Gode pengevaner bliver grundlagt tidligt. Så vi skal lære vores børn om penge, allerede når de er små, hvis vi skal hjælpe dem til at blive økonomisk ansvarlige som voksne og undgå den gæld, som vi ser i vid udstrækning blandt unge i dag,” siger Anne Juel Jørgensen og fortsætter: 

”Men det er en ikke en nem øvelse, for penge er blevet svære at forholde sig til, fordi de er blevet digitale og usynlige. Og derfor er de også svære at tale om.”

Et spil om penge og bæredygtighed – til gavn for både lærere og forældre 
Det virtuelle og gratis spil Pengeby lærer børn at tjene penge ved at handle med varer, som de får adgang til i løbet af spillet. Det gør de fx ved at udvinde ressourcer, bl.a. fisk fra søen eller æg fra hønsegården. Pengene kan de bruge til at forbedre deres figur og deres by – eller de kan vælge at spare op og investere i en grønnere og mere bæredygtig by. 

Spillet blev lanceret første gang i 2008 og har været brugt i matematikundervisning i indskolingen i hele Danmark. Spillet blev vel modtaget allerede dengang, men nu har Pengeby undergået en omfattende renovering, der har givet spillet en bæredygtig dimension og gjort det mere aktuelt med hjælp fra børn, lærere, læringseksperter og spiludviklere. 

"Pengebys styrke som læringsredskab ligger i, at spillet ikke alene lader børn tilegne sig ny viden, men også lader dem sætte denne viden i spil. Samtidig tilpasses udfordringerne barnets niveau, så alle får gjort sig brugbare erfaringer i spillet,” siger læringsdesigner Mikkel Offenberg, der har været med til at udvikle spillet.

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Danske Bank.

Danske Bank.



Følg pressemeddelelser fra Danske Bank.

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Bank.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye