Digitaliseringsstyrelsen

Nyt signaturprojekt i Sønderborg Kommune skal udforske potentialet i kunstig intelligens

Del
Nyt projekt med kunstig intelligens starter op i Sønderborg i 2022. Projektet skal blandt andet bidrage til at sikre hurtigere behandling af aktindsigter.

I 2022 igangsættes 12 nye signaturprojekter, der skal gøre os endnu klogere på mulighederne og barriererne for at anvende kunstig intelligens i kommuner og regioner.

Kunstig intelligens rummer et stort potentiale for at løfte vores velfærd og sundhedsbehandling, understøtte den grønne omstilling og skabe mere tid til den borgernære service.

Et af de nye projekter igangsættes i Sønderborg Kommune. For mere information om projektet se nedenstående beskrivelse, eller læs mere om alle 12 projekter her.

Beslutningsstøtte til behandling af kommunale aktindsigtssager (Sønderborg Kommune)

Projektets formål er at skabe fundamentet for øget kvalitet, ensartethed og hurtigere intern behandlingstid af sager om aktindsigt ved at tilgængeliggøre tekniske modeller, der kan forbedre håndtering af aktindsigter. I dag er kommuners behandling af aktindsigtssager meget ressourcekrævende. Ved at anvende kunstig intelligens til beslutningsstøtte ved behandling af aktindsigtssager, får kommunen mulighed for at frigøre ressourcer til fx mere borgernære opgaver.

Projektet vil udvikle og tilgængeliggøre såkaldte tekniske natural language process modeller (NLP). NLP modellerne kan læse og analysere store mængder af tekst samtidig. Derved kan modellerne benyttes ved aktindsigter til effektivt at fremsøge akter og dokumenter og identificere oplysninger, der bør anonymiseres. Modellerne kan således bidrage til højere kvalitet, ensartethed og hurtigere intern behandlingstid af sager om aktindsigt, hvor efterlevelsen af GDPR understøttes af sprogteknologi.

Projektet bygger videre på en eksisterende digital platform, som yder beslutningsstøtte i behandlingen af aktindsigt ved hjælp af kunstig intelligens. Platformen er udviklet i 2020-2021 af Sønderborg Kommune i et offentligt-privat udviklingssamarbejde. Den eksisterende platform til behandling af aktindsigt stilles til rådighed og anvendes i projektet som databank, så modellerne udvikles ved brug af kommunale data, og dermed får en høj præcisionsgrad.

Modellerne udvikles som open source med henblik på øget udbredelse. Derved får alle 98 danske kommuner og it-leverandører mulighed for at integrere og anvende modellerne i eksisterende og nye it-løsninger. Modellerne vil også blive tilgængelige på sprogteknologi.dk.

For yderligere information om projektet kontakt:
Søren Jensen, srjs@sonderborg.dk, tlf. 2157 8897

Kontakter

Information om Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K

http://www.digst.dk

I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye