Roskilde Universitet

Nyt samarbejde skal styrke sjællandske boligmiljøer

Del

Roskilde Universitet og Boligselskabet Sjælland har netop indgået en samarbejdsaftale, der skal fremme bæredygtig udvikling og trivsel i boligområder i Region Sjælland.

RUC har en lang tradition for at arbejde med by- og boligudvikling. Pressefoto: Boligselskabet Sjælland.
RUC har en lang tradition for at arbejde med by- og boligudvikling. Pressefoto: Boligselskabet Sjælland. Boligselskabet Sjælland.

Kvartersudvikling, bæredygtig udvikling, sundhed og trivsel er blot nogle af de temaer, der vil være i fokus, når Boligselskabet Sjælland og Roskilde Universitet fremover skal samarbejde i en række projekter i forbindelse med alment boligbyggeri.

På RUC er samarbejdet forankret på Institut for Mennesker og Teknologi. Instituttets forskningsmiljøer har en lang tradition for at arbejde med bl.a. by- og boligudvikling, sundhedsfremme, social innovation, vedvarende energi og miljøløsninger.

Dekan for Institut for Mennesker og Teknologi Andreas de Neergaard ser et stort potentiale i samarbejdet:

”Samarbejdet passer godt til Roskilde Universitets tværfaglige og praksisorienterede profil. Bæredygtige boliger handler om mennesker, miljø og samfund - og vi ser frem til at være med til at udvikle løsninger for gode boligmiljøer i Region Sjælland,” siger han.

Nyt projektkatalog til studerende 

Boligselskabet Sjælland er bl.a. i gang med at udvikle et projektkatalog, som studerende på RUC vil kunne byde ind på.

”Vores hidtidige studentersamarbejder har fungeret rigtig godt, så vi ser frem til at udvide og udvikle samarbejdet med Roskilde Universitet. Vi har tidligere oplevet, hvordan de studerende har kunnet bidrage med ny viden og perspektiver via deres semesterprojekter, og samtidig får de studerende indsigt i den almene boligbranche, der kan blive deres fremtidige arbejdsplads,” siger udviklingsdirektør i Boligselskabet Sjælland Francisco Ortega.

Boligselskabet Sjælland er Danmarks fjerdestørste almene boligselskab, der udlejer almene boliger på det meste af Sjælland. Boligselskabet er en vigtig aktør i universitetsbyen, og selskabet arbejder i alle kommuner med at fremme tryghed og trivsel i selskabets boligområder. Det sker i tæt parløb med kommunerne og omfatter bl.a. samarbejde med civilsamfund, foreningsliv, psykiatri, politi, fonde og en lang række NGO'ere. Boligselskabet har også et stort fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed.

Samarbejdsaftalen løber i første omgang i en 3-årig periode, som kan forlænges.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye