REMA 1000

Nyt samarbejde skal styrke madkundskabsfaget

Del
Rema 1000 har indgået et samarbejde med Madkulturen om støtte til projektet Madkamp, med et fælles mål om at styrke madkundskabsfaget i de danske skoler
Et nyt samarbejde mellem REMA 1000 og Madkulturen skal være med til at styrke madkundskaberne
Et nyt samarbejde mellem REMA 1000 og Madkulturen skal være med til at styrke madkundskaberne

Siden 2012 har organisationen Madkulturen, landets professionshøjskoler og en række madkundskabslærere arbejdet målrettet med en opkvalificering af madkundskabsfaget i grundskolen for at sikre bedre mad til den kommende generation.

Mere end 22.000 danske elever og 1100 lærere har haft gavn af indsatsen de seneste otte år. Broccoli-bolsjer, popcorn-is og boller-i-karry-vafler er bare nogle af de kreative retter, eleverne selv har udviklet i skolekøkkenerne og præsenteret for et professionelt dommerpanel til det store, årlige DM i Madkundskab.

Ny partner

Indsatsen for et styrket madkundskabsfag går under navnet Madkamp - en kamp som discountkæden Rema 1000 nu også kaster sig ind i.

Den nye partner ser det som en vigtig del af kædens samfundsengagement at bidrage til, at nye generationer af danskere kan vokse op og blive ansvarlige forbrugere:

”Kendskab til råvarers oprindelse og sæson er en forudsætning, hvis man skal øge sin madkundskab – og derudover er Danmark jo et landbrugsland, så alene af den grund er det væsentligt at styrke vores fælles viden om fødevarer. Derfor ser vi meget frem til at bakke op om madkundskabsfaget, som jo er med til at sikre, at vores basale færdigheder ikke går tabt,” fortæller Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000. 

Projektpartneren Madkulturen glæder sig over det nye samarbejde:    

”I Madkamp arbejder vi målrettet for at styrke elevernes samarbejdsevner, selvstændighed og innovationskraft i køkkenet, så eleverne på sigt kan tage vare på fællesskaber, egen sundhed og tage kritisk stilling til eget forbrug. Vi ser i den forbindelse en oplagt synergi mellem projektet og Rema 1000’s samfundsmission”, fortæller Judith Kyst, direktør i Madkulturen.   

Krig i køkkenet

Indsatsen er flerstrenget og består blandt andet af et kursustilbud, der skal klæde madkundskabslærerne på til at undervise eleverne i et særligt innovativt og eksperimenterende forløb.

I dette skoleår skal eleverne arbejde med maden, som den indgår i krigs- og krisetider. Temaet byder både på eksperimenter med feltrationer som under Napoleonskrigene og rationeringsmærker fra 2. Verdenskrig. Og så skal eleverne også lære om epidemiers historiske betydning for madkulturen, lige fra kogalskab til corona.

Se mere på www.madkulturen.dk/madkamp

Kontakt

MADKULTUREN
Charlotte Kjeldbjerg
Presseansvarlig
T: 2080 4479
charlotte@madkulturen.dk

Kontakter

Billeder

Et nyt samarbejde mellem REMA 1000 og Madkulturen skal være med til at styrke madkundskaberne
Et nyt samarbejde mellem REMA 1000 og Madkulturen skal være med til at styrke madkundskaberne
Download

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye