LEO Pharma

Nyt samarbejde mellem DTU og LEO Pharma A/S giver studerende adgang til maskinrummet

Del
Ballerup, Danmark, 23. april, 2018 – Et nyt samarbejde mellem DTU Kemi og LEO Pharma Open Innovation giver de kemistuderende en unik mulighed for at opleve helt tæt på, hvordan en global medicinalvirksomhed arbejder med forskning og innovation.

Samarbejdet omfatter såvel workshops, specialkurser og projektarbejde, og som en del af forløbet vil de studerende få mulighed for at arbejde hands-on med forskning og innovation på flere måder: Dels skal de arbejde med egne projekter i DTU Skylabs laboratorier, og dels får de en unik mulighed for at arbejde med på et aktuelt forskningsprojekt fra LEO Pharma. DTU Skylab er DTUs såkaldte ’makerspace’, en innovationshub, der fremmer studenterinnovation for alle DTU-studerende.

”Dette er en ekstraordinær mulighed for DTU-studerende. De kommer under deres studier til at samarbejde direkte med en større farmaceutisk virksomhed og til at lære af LEO Pharmas erfaring. LEO Pharma giver de studerende forskellige måder at interagere på med deres meget spændende Open Innovation-initiativ,” siger professor Mads Hartvig Clausen, som er ansvarlig for DTU Kemis del af samarbejdet.

LEO Pharma Open Innovation arbejder ud fra den filosofi, at de bedste forskningsresultater opnås med en åben tilgang til innovation og samarbejde. Det betyder i praksis, at LEO Pharma Open Innovation giver enhver forsker, som har udviklet et nyt molekyle, der viser potentiale til at blive udviklet til et lægemiddel, mulighed for at få molekylet testet i LEO Pharmas laboratorier, kvit og frit.

Det er også denne tankegang, som ligger til grund for LEO Pharmas samarbejde med DTU Kemi: Alt, hvad der drøftes og forskes i undervejs i studieforløbet vil være åbent tilgængeligt for de studerende. LEO Pharma har således på forhånd givet afkald på alle rettigheder i forbindelse med projektet, og er samtidig klar til at gå i dialog om muligt fremtidigt samarbejde, såfremt de studerendes arbejde skulle resultere i nye opdagelser.

”Vores mål med samarbejdet er helt overordnet, at vi gerne bringe de studerende og medicinalindustrien tættere på hinanden for på den måde at være med til - på sigt - at gøre dem til endnu bedre forskere. Ved at dele det, vi kalder vores ’patient science’ med de studerende, giver vi dem et helt unikt indblik i, hvordan vi forvandler vores viden om patienternes behov til videnskab i laboratoriet,” siger Niclas Nilsson, Head of LEO Pharma Open Innovation.

De studerende bliver inviteret med helt ind i maskinrummet hos LEO Pharma. De skal samarbejde med virksomhedens forskere og prøve teorien fra studiet af i praksis. Helt konkret skal de kobles på et aktuelt forskningsprojekt der fokuserer på at finde nye anti-inflammatoriske molekyler til behandling af eksem. De studerende får med hjælp fra DTU Skylab bl.a. mulighed for selv at designe og teste nye molekyler.

"Både måden, som ideer genereres på, og måden, som nye lægemidler udvikles på, gennemgår dramatiske ændringer i disse år. En stor del af denne revolution går ud på at nedbryde de traditionelle barrierer mellem offentlige og private virksomheder. DTU Kemi er stolt af at arbejde tæt sammen med LEO Pharma for at uddanne den næste generation af kemiingeniører, som bliver trænet i at arbejde på nye og innovative måder,” siger Mads Hartvig Clausen.

”På sigt håber vi selvfølgelig, at vores samarbejde med DTU vil være med til at sætte LEO Pharma på landkortet for de studerende, når de på et tidspunkt skal vælge arbejdsplads efter studierne. Man kan godt sige, at vi betragter samarbejdet med DTU Kemi som en investering i fremtidens forskere,” siger Niclas Nilsson.

”Vi ser frem til både at medvirke til at bringe ’åben innovation’- mindsettet fra lægemiddelområdet til DTU studerende og til at samarbejde med LEO Pharma Open Innovation,” siger værkstedsleder Rasmus Barfod fra DTU Skylab.

Kontakter

DTU – Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemi
Mads Hartvig Clausen, Professor
email: mhc@kemi.dtu.dk
tlf.: 45252131


LEO Pharma A/S
Trine Juul Wengel, Corporate Communications Manager
email: tewdk@leo-pharma.com
tlf.: 20732037

Information om LEO Pharma

LEO Pharma
LEO Pharma
Industriparken 55
2750 Ballerup

4494 5888http://www.leo-pharma.com/

Om DTU Kemi
DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi, alle med en række faglige specialiseringer. Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og til at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 140 medarbejdere.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. DTUs mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. DTU står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Om LEO Pharma Open Innovation
LEO Pharma Open Innovation er en unik platform, hvor LEO Pharma i samarbejde med eksterne partnere såsom biotek-virksomheder, start-ups og forsknings-/uddannelsesinstitutioner kan udforske medicinsk udvikling. Hos LEO Pharma Open Innovation kan enhver forsker, som har udviklet et nyt molekyle, der viser potentiale til at blive udviklet til et lægemiddel, få molekylet testet i LEO Pharmas laboratorier.
Et nøgleprincip for alle Open Innovation-samarbejder er, at den eksterne samarbejdspartner/forsker beholder alle rettigheder til molekylet og ejer alle de fremkomne data. Hvis resultaterne viser potentiale, indgår LEO Pharma i dialog med henblik på at indgå et videnskabeligt partnerskab eller forretningssamarbejde. Siden etableringen i 2015, har LEO Pharma Open Innovation testet flere end 500 molekyler i samarbejde med flere en 40 partnere.

Følg pressemeddelelser fra LEO Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEO Pharma

LEO Pharma announces positive phase 3 head-to-head data results from DELTA FORCE trial comparing delgocitinib cream with alitretinoin capsules in adults with severe chronic hand eczema (CHE)24.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Delgocitinib cream demonstrated a superior reduction in Hand Eczema Severity Index (HECSI) score from baseline to Week 12 compared to alitretinoin capsules as its primary outcome measure. Delgocitinib cream also demonstrated superiority to alitretinoin capsules in all key secondary outcome measures, including Investigator’s Global Assessment (IGA)-CHE treatment success, health-related quality of life (HRQoL), and a lower number of treatment-emergent adverse events. DELTA FORCE is the first head-to-head phase 3 trial comparing a systemic and topical treatment for CHE.1 With only one treatment option currently approved for severe CHE and no approved optionsfor more moderate forms of the disease, there is a considerable unmet need for patients living with CHE.

LEO Pharma announces positive outcome of DELTA 3 open-label extension trial of delgocitinib cream in the treatment of adults with moderate to severe chronic hand eczema (CHE)30.10.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Subjects who completed the 16-week twice-daily treatment regimen of delgocitinib cream or cream vehicle in the phase 3 DELTA 1 or DELTA 2 trials were offered to immediately enroll into the 36-week DELTA 3 extension trial.1 The DELTA 3 trial evaluated the long-term safety of twice-daily as needed treatment with delgocitinib cream for up to 36 weeks in adults with moderate to severe CHE.1 The long-term safety profile of delgocitinib cream was consistent with previous results from the DELTA 1 and 2 trials. Patients who entered the DELTA 3 trial after receiving delgocitinib cream in the DELTA 1 and DELTA 2 trials maintained similar levels of symptom relief and treatment success over an additional 36-week treatment regimen.

LEO Pharma provides update on the development program for izuforant20.10.2023 09:43:02 CEST | Pressemeddelelse

The Phase 2a/b international trial to evaluate the efficacy and safety of orally administered izuforant tablets compared with placebo tablets for up to 16 weeks of treatment in adults with moderate to severe AD did not meet the primary endpoint. As a result, LEO Pharma ends the program for izuforant and terminates the license agreement with JW Pharmaceutical. LEO Pharma remains committed to delivering value for patients living with atopic dermatitis and other skin diseases.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye