Nyt samarbejde gør det nemmere at være bilejer
15.6.2018 07:25:28 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Bilejere har hidtil haft til gode at mærke hvordan apps og digitale løsninger gør tilværelsen enklere. Nu går forsikringsselskabet If og Connected Cars sammen for at gøre totaloplevelsen som bilejer mere ubøvlet.
Forsikringsselskabet If og IT-udvikleren Connected Cars vil nu sikre bilejere hurtigere og nemmere adgang til forsikringsydelser og relevant information til deres bil - lige når behovet opstår.
- Forestil dig, at du under et cafébesøg får besked fra app’en om, at der er registreret en skade på din bil. Nu kan du nå frem til P-pladsen, måske få kontakt til skadevolder og med det samme anmelde skaden til If direkte fra din smartphone. Eller at du samtidigt med, at du passerer grænsen til Tyskland modtager en push-besked med link til det røde forsikringskort. Sådan forklarer administrerende direktør i Connected Cars, Mads F. Gregersen, nogle de kommende features.
Mads F. Gregersen har tidligere bl.a. stået i spidsen for udviklingen af Mobilepay i Danske Bank.
I første omgang er det ejere af VW, Audi, Skoda og Seat, der til sammen udgør 26% af bilmarkedet, som kan få adgang til løsningen, når de har deres bilforsikring hos If.
Er der ved at opstå fejl på bilen, giver app’en mulighed for direkte kommunikation mellem kunde og værksted. Via en push-besked vil kunden blive informeret om problemet, samt hvor og hvornår bilen kan repareres.
If Skadeforsikring har de seneste 12 år opbygget et stærkt forhandlersamarbejde med over 20 af de største bilmærker i mærker i Norden. Næsten hver femte bil i Skandinavien er forsikret i If.
- Vores kunder vil helst ikke bruge tiden på at spekulere på forsikring. Og sker der noget, skal det glide så let som muligt og være så enkelt som muligt. Det er vores ambition med aftalen at give kunderne den forsikringsoplevelse, fortæller John Darly, ansvarlig for Bilkanalen hos If Skadeforsikring.
Brugen af funktionerne i app’en baseres på kundens eget valg. Det er en mulighed, som stilles til rådighed. Kunderne vælger selv i hvilket omfang man ønsker at modtage information via app’en.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækInformationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Tredje kvartal: SMV’er er den hurtigst voksende kundegruppe i Ifs erhvervsforretning4.11.2026 07:54:27 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle i den nordiske økonomi. De skaber arbejdspladser, leverer vigtige ydelser og bidrager til innovation. Samtidig fylder de stadig mere hos If og er den hurtigst voksende kundegruppe i Ifs erhvervsforretning.
If runder 100 skadeanmeldelser efter voldsomt vejr26.10.2026 11:32:59 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige skadestal fra If, Nordens største forsikringsselskab, viser, at borgere i Nordvestjylland er hårdest ramt efter stormen Boelo.
Trods lovkrav: Næsten hver anden tilskadekommen på el-løbehjul kørte uden hjelm24.10.2026 07:54:21 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de 18-24-årige tilskadekomne kørte næsten otte ud af ti uden hjelm.
If bliver nyt brand for Topdanmarks privat- og erhvervskunder6.10.2026 10:25:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra 24. november skifter Topdanmark brand til If for privat- og erhvervskunder. Priser og dækninger ændrer sig ikke i forbindelse med skiftet.
If samler sundhed i ét selskab: Skal styrke tilbuddet til kunderne5.10.2026 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse
If bringer sin sundhedsforretning i Danmark, Norge og Sverige sammen i ét selskab: Oona Health, som er ejet af If. Målet er at bruge erfaringerne fra de tre lande til at udvikle sundhedsløsninger og hjælpe flere kunder før, under og efter sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

