Nyt samarbejde går på tværs af brancher og landegrænser
1.9.2020 12:21:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Danskernes energiforbrug er i forandring, for hele samfundet skal bygges op på en ny, grøn, bæredygtig måde.
Det kræver ny viden, nye metoder og ny tænkning, der udfordrer det bestående, lyder det fra administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
Og ny viden er netop omdrejningspunktet i innovationsprogrammet Urbantech, der i øjeblikket er i gang med at matche håbefulde, internationale iværksættervirksomheder fra hele verden med de tre deltagende virksomheder i programmet, VKR/Velux, COWI og EWII Koncernen.
Programmet er støttet af Realdania og Industriens Fond, og kører i tre år. I år kører det for anden gang.
”Det er det allermest spændende tidspunkt i processen, vi er i gang med lige nu, for nu har vi lagt os fast på, hvilke iværksættere, vi skal gå på opdagelse sammen med,” lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.
For EWIIs vedkommende er der valgt to samarbejdspartnere. Den ene – et spansk firma ved navn Linc – skal, om alt går vel, hjælpe med grøn omstilling uden nedbrud på elnettet:
”Elnettet risikerer at gå ned, når alle skal have en el-bil eller en varmepumpe. Det er et problem for os alle sammen, for selvfølgelig skal det ikke være infrastrukturen, der begrænser for eksempel vores brug af elbiler eller andre elektriske løsninger. Der må ny tænkning til. Vi har valgt en samarbejdspartner, der har en metode, der meget præcist kan analysere belastningen på el-nettet,” forklarer direktøren.
Metoden, som Linc benytter, hedder spektralanalyse. På almindeligt dansk betyder det, at spanierne kan skabe et meget præcist og detaljeret overblik over, hvad der belaster el-nettet og hvornår.
”Vi tror på tankerne, de fremlægger nu og glæder os meget til at udforske den vej, som Linc viser os her,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Derudover har EWII Koncernen også valgt at indgå samarbejde med den danske start-up Climaid. Firmaet har fokus på indeklima.
”Selve det med indeklimaet er der ikke så meget nyt i – men forskellen her er, at Climaid samtidig interesserer sig for adfærdsdimensionen omkring indeklima. Hvilke vaner er det, der gør, at indeklimaet er, som det er? Det evner de at forklare, og gøre os klogere på, og det er rigtig spændende,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Derudover kommer EWII Koncernen til at samarbejde med både VKR/Velux og COWI om to iværksættere mere, da flere af deltagerne viste sig at kunne bidrage på flere områder.
”Det har virkelig været en god proces med Urbantech og udvælgelsen af vores nye samarbejdspartnere gennem innovationsprogrammet. Vores store udfordring til sidst var, at de tilbageværende kandidater var så dygtige, at der var rift om dem!” siger Lars Bonderup Bjørn.
Det ”problem” blev dog løst i mindelighed med en bisidder-ordning og en aftale om gensidig sparring og vidensdeling.
Næste skridt i processen er nu, at de udvalgte firmaer kommer til Kolding for at arbejde fra EWII Koncernens hovedkvarter i 12 uger.
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 23 23 71 18
Nøgleord
Billeder

Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
