ALECTIA A/S

Nyt pumpe- og sluseanlæg beskytter Aarhus Midtby mod oversvømmelser

Del

De stigende vandstande, vi oplever i forbindelse med f.eks. orkaner, udfordrer i stigende grad de kystnære byer – Aarhus er ikke en undtagelse. Derfor bestod en del af projektet ved Urban Mediaspace Aarhus i at etablere et pumpe- og slusesystem, der kan beskytte Aarhus Midtby mod fremtidige oversvømmelser. ALECTIA har været rådgiver på opgaven og har for nylig gennemgået en succesfuld test af anlægget.

Aarhus Å har sit udløb i Aarhus Havn. På grund af de skønnede klimaforandringer er der i de kommende år større risiko for at højvande i Aarhus Bugten i forbindelse med eller efter en storm kan medføre oversvømmelser af Aarhus Midtby.

Derfor er der som en del af projektet Urban Mediaspace Aarhus blevet etableret et pumpe-og slusesystem, der automatisk lukker ved høj vandstand i havnen. Sluserne lukker automatisk til, når vandstanden i havnen overstiger ca. 1,3 meter over dagligt vande. Samtidig sørger en af Danmarks største pumpestationer for, at vandet fra åen stadig kan ledes forbi slusen og ud i havnen.

For nylig blev der udført en vellykket afsluttende test af pumpe- og sluseanlægget, og med den veloverstået er anlægget nu overdraget til Aarhus Kommune og AarhusVand, der fremover skal stå for driften.

Andre byer kan få gavn af løsningen

Klimasikringen af Aarhus Å er den første af sin slags herhjemme, men en række andre byer kan få gavn af en lignende løsning. Alex Laursen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed ALECTIA, der har været rådgiver på pumpe- og sluseanlægget, siger: 

”Klimatilpasningsløsningen med sluseanlæg og pumpestation er interessant for flere andre danske byer, der er udsatte på grund af de stigende vandstande. Andre byer har lignende placeringer ved kysten, og de vil også på sigt blive nødt til at forholde sig til klimaforandringerne.”

ALECTIA har bl.a. projekteret og udbudt opgaven, udført modelberegninger og ført tilsyn med opførelsen.

Overdækket å

Inden projektet gik i gang, var åen overdækket, men den er nu åbnet op og blevet en integreret del af området omkring Europahuset og Dokk1. Klimasikringen af Aarhus Midtby er en del af det store bygge- og anlægsprojekt Urban Mediaspace Aarhus, som også omfatter bl.a. opførelsen af Dokk1, omlægning af trafikken på havnearealerne og forberedelser for letbanen. ALECTIA er rådgiver på projektet, der er det hidtil største bygge- og anlægsprojekt i Aarhus Kommune med et samlet budget på ca. 2 mia. kroner.

Kontakter

Alex Laursen
all@alectia.com
24 856 326

Billeder

Information om ALECTIA A/S

ALECTIA A/S
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum

88 191 000http://www.alectia.com/

Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus19.1.2017 13:52pressemeddelelse

Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.