Nyt projekt skal forbedre patientbehandling: Nem adgang til sundhedsoplysninger mellem hospital og kommune
20.4.2023 09:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse

20.04.2023
Behovet for bedre kommunikation mellem hospital og kommune bliver stadig vigtigere. Bl.a. på grund af det stigende antal ældre borgere og manglen på sundhedsfagligt personale.
Bedre sektorovergange
I et nyt projekt sigter Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune mod bedre sektorovergange ved at give kommunens plejepersonale nem adgang til patienternes sundhedsoplysninger fra hospitalet i det tidsrum, hvor borgeren skifter fra hospital til kommune.
- Projektet er en spændende mulighed for at forbedre samarbejdet mellem hospitalet og kommunen. Vi håber, at dette innovative projekt vil bidrage til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Forebyggelse af genindlæggelser
Resultatet af projektet er en ny webportal udviklet af Systematic. Webportalen giver sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen let adgang til hospitalets dokumentation af pleje, behandling og målinger.
- Vi har stor fokus på sammenhængende patientforløb for vores patienter og borgere, og denne nye løsning vil gøre det hurtigere for vores medarbejdere at fortsætte den behandling, som er begyndt på hospitalet og hjælpe med at forebygge genindlæggelser, siger Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune.
Udsigter for fremtiden
Ifølge planen skal det i fremtiden også være muligt at udvide løsningen med flere informationer fra hospitalet og relevant information fra kommunen om borgeren til hospitalet.
- Kommunikationen mellem hospital og kommune er vigtig, og vi er glade for at være en del af projektet. Vi håber, at det kan være med til at skabe en model for bedre samarbejde til fordel for patienterne, siger konstitueret hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup Henning Voss.
Pilotprojektet løber til udgangen af 2023, hvorefter det skal evalueres.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S), regionsrådsformand I Region Midtjylland, tlf. 2360 2768.
Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune, tlf. 4025 9666.
Henning Voss, konstitueret hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup, tlf. 2155 2916.
Billeder

Information om Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Hospitalet åbnede i februar 2022 og samler aktiviteterne fra de tidligere sygehuse i Herning og Holstebro. Hospitalet varetager regionale specialer og hovedfunktioner for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Regionspsykiatrien og NIDO | center for forskning og uddannelse deler adresse med Regionshospitalet Gødstrup.
Regionshospitalet Gødstrup har godt 4000 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Bettina Bauder bliver ny chefsygeplejerske i Psykiatri på Regionshospitalet Gødstrup3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Bettina Bauder tiltræder som chefsygeplejerske i Psykiatri med første arbejdsdag den 1. marts 2026.
Millioner fra Novo Nordisk Fonden muliggør nordisk forskning i AI til hjertediagnostik2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overlæge og forsker Simon Winther fra Regionshospitalet Gødstrup og Aarhus Universitet samt professor Samuel E. Schmidt fra Aalborg Universitet har modtaget 34.174.543 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et nordisk forskningsprojekt i open source AI til hjertediagnostik. Koordinator på projektet er Monika Colombo fra Aarhus Universitet.
Ny metode skal give børn med søvnapnø den rigtige behandling første gang23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange børn med obstruktiv søvnapnø sover uroligt, snorker højt og har pauser i vejrtrækningen om natten. Det kan gå ud over både trivsel, udvikling og familieliv. Et nyt tværsektorielt forskningsprojekt ved Regionshospitalet Gødstrup skal gøre udredningen mere præcis og hjælpe flere børn hurtigere i den rigtige retning.
Margrethe Odgaard skaber kunstprojekt på Kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup15.1.2026 14:21:47 CET | Pressemeddelelse
Nyt kunstprojekt i Kræftklinikken skal skabe en følelse af varme og hjemlighed hos patienter, pårørende og personale.
Margrethe Odgaard skaber kunstprojekt på Kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup15.1.2026 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt kunstprojekt i Kræftklinikken skal skabe en følelse af varme og hjemlighed hos patienter, pårørende og personale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
