Nyt projekt bygger bro mellem socialt udsatte og lokale virksomheder

Mange af de mennesker, som kommer i landets væresteder og varmestuer, har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er erfaringen hos organisationerne Blå Kors Danmark og KFUM's Sociale Arbejde, som er gået sammen om et fælles projekt, der gennem småjobs hos lokale virksomheder skal give netop de mennesker en mulighed for at bidrage på deres vilkår.
Projektet hedder 'Lokalsjakket' og er støttet med knap 9,2 mio. kroner af Den A.P. Møllerske Støttefond.
"Vi er glade for bevillingen, som gør det muligt at bygge bro mellem brugerne på vores væresteder og lokale virksomheder. Der er mange virksomheder, som gerne vil tage et socialt ansvar, men som har svært ved at håndtere småansættelser af socialt udsatte på grund af de mange regler. Med projektet går vi ind og giver vores brugere mulighed for at komme i gang med småjobs samtidig med, at vi frigør virksomhederne fra det administrative", siger Sven Madsen, som er kvalitetschef og sektorleder for væresteder i Blå Kors Danmark
Blive en del af et arbejdsfællesskab
'Lokalsjakket' er målrettet mennesker på kontanthjælp og førtidspension, som har sociale eller psykiske udfordringer, der gør, at de ikke kan varetage et almindeligt job i en virksomhed. De bliver tilknyttet lokale teams med udgangspunkt i et værested eller en varmestue. Hvert team har en sjakbajs ansat, som kan hjælpe og støtte undervejs.
En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2017 viser, at 79% af socialt udsatte borgere, som ikke er i job, ønsker at komme det.
"Vores erfaring er, at brugerne af værestederne ofte har et ønske om at bidrage med at løse konkrete og overskuelige opgaver og tjene deres egne penge. De ønsker som alle andre at bidrage til fællesskabet og blive anerkendt for deres bidrag. Formålet med 'Lokalsjakket' er netop, at de oplever at få øget livskvalitet og selvtillid" siger Michael Aagaard Seeberg, som er udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde.
Projektet løber over en treårig periode og vil omfatte mindst 700 af værestedernes brugere, som skal matches med lokale virksomheder, der har brug for at få løst praktiske opgaver såsom viceværtsopgaver, maling af træværk, pleje af grønne områder samt oprydning og afrydning.
'Lokalsjakket' tager udgangspunkt i otte væresteder og varmestuer rundt om i landet. Det drejer sig om Blå Kors Danmarks væresteder i fem byer - Den Blå Oase i Aabenraa, Grace i København, Det Blå Sted i Aarhus, Blå Kors Varmestue i Herning og Den Sociale Café Hjerterummet i Aalborg - samt tre af KFUM's Sociale Arbejdes væresteder, Livsværkstederne i Gellerup, Café Grenaa og Café Finns Paraply i Esbjerg.
Kontakter
Sven MadsenKvalitetschef og sektorchef for væresteder i Blå Kors Danmark
Tlf:40 38 84 25shm@blaakors.dkMichael Aagaard SeebergUdviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde
Tlf:28 96 20 70ms@kfumsoc.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
Blå Kors åbner gratis økonomisk rådgivning i Skive1.12.2025 07:26:07 CET | Pressemeddelelse
Tilbuddet tager udgangspunkt i værestedet Den Blå Viol og skal hjælpe borgere i Skive med at få overblik over økonomi og gæld.
Nyt familienetværk åbner i Fredericia27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Michaelis, som holder opstartsfest torsdag den 4. december kl. 16-19. Netværket er et partnerskab mellem Sct. Michaelis Kirke og Blå Kors Danmark.
Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug25.11.2025 09:32:19 CET | Pressemeddelelse
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

