Nyt program skal hjælpe kræftpatienter med søvnløshed

Søvnløshed kan være en følgesvend til alle former for kræft.

I dag er der ikke nogen ensrettet behandling af søvnproblemer hos kræftpatienter, men et nyt forsøg vil afprøve, om udenlandske erfaringer kan komme kræftpatienter til hjælp.

Professor i psykologi Josée Savard fra Laval University i Quebec, Canada, har gennem de seneste 20 år forsket i søvnløshed. Hun behandler patienter med søvnløshed, og hun har udviklet et søvnprogram, hvor sundhedspersonale kan støtte kræftpatienter i at få en bedre søvn. Erfaringer viser, at for omkring 70 pct. af patienterne lykkes det at få et bedre søvnmønster.

Praktiske og mentale teknikker

Søvnprogrammet skal nu afprøves i et dansk forsøg ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, hvor programmet skal lære patienterne en række praktiske og mentale teknikker samt at bruge fysisk træning til at opnå en bedre søvn – uden brug af medicin. I første omgang afprøves programmet i mindre skala blandt 20 kræftpatienter.

- Programmet er et individuelt tilrettelagt forløb, hvor sygeplejersker, som er uddannet i programmet, i samarbejde med kræftpatienten kan skabe mulighed for bedre søvn ved blandt andet bryde uhensigtsmæssige vaner, siger postdoc Katrine Løppenthin fra Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

-Det er vores forhåbning, at forsøget kan føre til bedre hjælp for de mange kræftpatienter, der lider af søvnløshed.

Uvished om søvnproblemernes årsag

Professor i psykologi Josée Savard forklarer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle kræftpatienter får søvnproblemer.

-Vi ved, at visse oplevelser i livet kan øge risikoen for, at man udvikler søvnløshed. Der skal en begivenhed til, som kan udløse søvnløsheden, og her ser det blandt andet ud til, at den periode, man er indlagt på hospitalet, kan være særligt sårbar, siger professoren.

Udløsende faktorer kan være den stress, man er udsat for, når man er indlagt og skal opereres for kræft. Men også hospitalsstøj, forkert lys og forskellige former for kræftbehandling, blandt andet kemoterapi eller hormonbehandling kan være det, der udløser søvnløsheden.

Det er også forklaringen på, at søvnløshed er så hyppig ved prostata- og brystkræft, fordi de behandlinger – kemoterapi og hormonbehandling – som man bruger ved disse kræftsygdomme, kan give hedeture og dermed gøre, at man vågner om natten.

Bliver søvnløshed kronisk, er det ifølge Josée Savard ofte ikke primært på grund af behandlingen, men fordi patienterne har uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre, at man eksempelvis sover om dagen, eller hvis tanken om at sove fylder for meget, og i sig selv gør det umuligt at falde i søvn.

Konsekvenser i hverdagen

For mange af de patienter, der bliver behandlet hos Josée Savard, har søvnløsheden konsekvenser for deres daglige liv og deres evne til at passe arbejde og familie. De føler sig mindre effektive og har øget fravær på deres arbejde, er meget trætte og har problemer med at koncentrere sig. For mange er der også en bekymring for, om manglen på søvn kan øge risikoen for, at kræftsygdommen vender tilbage. Tankerækken for mange er, at den dårlige søvn hæmmer immunsystemet, og det kan mindske chancerne for at overleve sygdommen.

– Det er rigtigt, at dårlig søvn kan svække immunforsvaret. Men der er ingen beviser for, at det påvirker overlevelsen af kræft, siger Josée Savard.

Sovemedicin eller ej

Omkring en fjerdedel af patienterne med søvnløshed tyr til sovemedicin for hjælp. Men Josée Savards behandling inkluderer ikke medicin:

– Sovemedicin kan være virksomt til at bryde en ond cirkel med dårlig søvn, men bør ikke bruges dagligt i mere end fire til seks uger. Herefter er det formentlig ikke effektivt til at behandle kronisk søvnløshed, og der er en risiko for at blive afhængig, så man slet ikke kan sove uden medicinen, siger Josée Savard.

---

Guide til bedre søvn

Professor Josée Savard har fem råd til bedre søvn. De er udviklet til patienter med søvnløshed, men kan bruges af alle, der gerne vil have en bedre søvn:

1. Du skal kode din hjerne, så den forbinder din seng med at sove. Det betyder, at du ikke må ligge i din seng, hvis du er vågen. Hvis du er vågen mere end 20-30 min, skal du stå op, det gælder også, selv om det er midt om natten.
2. Hold tv, mobiltelefoner, tablets og computere ude af soveværelset. Lyset, der kommer fra en skærm, undertrykker hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, og det kan gøre det svært at falde i søvn. Sluk derfor alle skærme en time, før du skal i seng.
3. Sæt vækkeuret og stå op på samme tid hver dag også i weekenden, uanset hvor mange timer du har sovet.
4. Vent med at gå i seng, til du er søvnig – og ikke blot fordi uret viser, at det er sengetid.
5. Undgå at sove i løbet af dagen eller tidlig aften. Hvis du slet ikke kan holde dig vågen, så tag en lur før kl. 15 på under en time.

Og husk; der er ikke et bestemt antal timer, man skal sove, for at det er ”normalt”. For nogle er fem timers søvn normalt – for andre er det otte timer.

Kræftens Bekæmpelse forsker i søvnløshed hos kræftpatienter

I forskningsprojektet ’SOV-NU’ undersøger forskere, om man kan lære kræftpatienter med søvnproblemer, at sove godt – uden brug af medicin.

Projektet ledes af postdoc. Katrine Løppenthin og gruppeleder Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelse. Projektet gennemføres på onkologisk afdeling, Næstved Hospital i samarbejde med ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen og Christoffer Johansen der er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse og professor ved Rigshospitalet.

Seks kræftpatienter har bidraget til at udvikle manualen for søvnprogrammet, og herefter skal 20 kræftpatienter teste og evaluere programmet i en pilot-undersøgelse. Hvis resultaterne er positive, håber forskerne at opnå finansiering til at udføre en stor undersøgelse, der kan afgøre, om programmet kan gøre en forskel for kræftpatienternes søvn samt for deres fysiske og psykologiske symptomer.

Forskningsprojektet er støttet af Knæk Cancer og TrygFonden og forventes afsluttet medio 2019.