Nyt prioriteringsråd skal kickstarte debat om nødvendige prioriteringer i sundhedssektoren
5.12.2022 08:47:16 CET | Lægeforeningen | Pressemeddelelse
Nu lancerer Lægeforeningen Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Rådet er sammensat af repræsentanter for patienter, erhvervsliv, fagbevægelsen og NGO’er m.fl. og har til opgave i løbet af 2023 at drøfte forskellige veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af arbejdskraften i sundhedssektoren.
For at modvirke de voksende ventelister og ikke mindst tage hånd om det stigende antal patienter, som får brug for hjælp i de kommende årtier, bliver det nødvendigt at bruge ressourcerne så effektivt som muligt.
”Det store pres, som sundhedsvæsenet oplever, har gjort det klart, at der er brug for, at læger, og i høj grad også andre samfundsaktører, kickstarter en debat om prioriteringer for at fremtidssikre sundhedssektoren. Det er politikerne, som har det endelige ansvar for, at sundhedsvæsenet fungerer. Men der er brug for flere forskellige perspektiver, hvis vi skal tage hul på en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad vi skal bruge den tilgængelige arbejdskraft på i sundhedsvæsenet. Fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd tilbyder vi netop de perspektiver fra en bred skare af repræsentanter, og jeg har en klar forventning om, at politikerne vil lytte til rådets anbefalinger,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som vil få Camilla Noelle Rathcke som formand, skal i løbet af næste år komme med oplæg til inspiration og debat samt udvikle ideer til et samlet sæt anbefalinger. Særligt bredden i partnerskabet er afgørende for rådets arbejde.
”Jeg er glad og stolt over den store opbakning, der er fra en meget bred kreds af samfundsaktører, til Lægeforeningens ide om at skabe Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Det vidner om, at der på tværs af samfundet er et ønske om en velfungerende sundhedssektor. Vi tager handsken op, og forhåbentlig følger politikerne efter,” uddyber Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.
Det er planlagt, at rådet skal mødes fire gange i løbet af 2023, første gang den 11. januar 2023. På rådets første møde vil medlemmerne afklare, hvilke emner og temaer, som rådet skal arbejde med.
Sundhedssektorens Prioriteringsråd består af:
Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen, Adam Wolf, administrerende direktør, Danske Regioner, Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør Pension & Erhvervssikring, ATP, Ida Donkin, bestyrelsesmedlem, Lægevidenskabelige Selskaber, Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Jakob Kjellberg, professor, VIVE, Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet, Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv, Klaus Klausen, formand, Etisk Udvalg Lægeforeningen, Klaus Lunding, formand, Danske Patienter, Kristian Vendelbo, administrerende direktør, KL, Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd, Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F, Lone Frank, videnskabsjournalist og forfatter, Martin Kiil, Martin Kiil, administrerende Direktør for Norden og Danmark, Coloplast, Michael Dall, formand, Behandlingsrådet, Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældresagen, Mona Striib, forbundsformand, FOA.
Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet er inviteret som observatører.
Nøgleord
Kontakter
Lisbet Vestergaard MarekPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26662134lvm@dadl.dkInformation om Lægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Christian Backer Mogensen vinder Årets Oscar 2026 for sin indsats for fremtidens læger i Syddanmark22.10.2026 12:29:27 CEST | Pressemeddelelse
Professor og cheflæge Christian Backer Mogensen modtager Lægeforeningen Syddanmarks uddannelses- og kollegialitetspris, Årets Oscar 2026. Han hædres for sin mangeårige indsats for at skabe stærke miljøer for uddannelse og forskning og for at bygge bro mellem universitetet og den kliniske hverdag.
Lægeforeningen: Hjemmebehandling skal være trygt for patienten og lægefagligt forsvarligt21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behandling i eget hjem kan gøre hverdagen lettere for patienter og frigive tid på sygehusene. Men det kræver en faglig vurdering af den enkelte patients behov og klare aftaler om, hvem der har ansvaret. Det fastslår Lægeforeningen i en ny politik.
Anna Roe Rasmussen er valgt som ny formand for Lægeforeningen Østdanmark16.9.2026 11:13:18 CEST | Pressemeddelelse
Anna Roe Rasmussen bliver ny formand for Lægeforeningen Østdanmark, mens Johan Reventlow fortsætter som næstformand.
Lægeforeningen om ny ændring af speciallægeloftet: Vigtig sejr at loftet ikke længere presser erfarne speciallæger mod pensionen26.6.2026 15:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har i dag indgået en såkaldt sommeraftale, der følger op på implementeringen af sundhedsreformen.
Josephine Rathenborg valgt som ny formand for Lægeforeningen30.5.2026 15:18:59 CEST | Pressemeddelelse
På Lægeforeningens Lægemøde i dag er Josephine Rathenborg blevet valgt som ny formand for Lægeforeningen. Hun overtager posten efter Camilla Rathcke, hvis funktionstid som formand er udløbet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
