Nyt pendlerkort til kunder med arbejdsdage hjemme

For flere kunder i den kollektive transport har det seneste års restriktioner i forbindelse med COVID-19 betydet, at der har været mindre brug for at pendle til og fra arbejde. I takt med at samfundet gradvist åbner op, og flere begynder at vende fysisk tilbage til arbejdspladserne, er der behov for et nyt billetprodukt, så pendlerne fortsat kan rejse til en fordelagtig pris. DOT har derfor lyttet til kundernes behov og udviklet et helt nyt produkt, Pendler20, som afspejler de ændrede rejsebehov.
- Nogle kunders behov for at rejse til og fra arbejde har ændret sig efter mere end et år med de krav og restriktioner, som vi lærte at leve med som konsekvens af COVID-19. I DOT ved vi fra vores kundeundersøgelser, at flere kunder lige nu efterspørger en billet, der matcher deres nuværende behov bedre. Det ønske vil vi i DOT gerne imødekomme, og derfor har vi besluttet at teste et nyt pendlerkort til dem, der fortsat har brug for at skifte mere mellem at være på arbejdspladsen og hjemme, siger Rebekka Nymark, formand for DOT’s bestyrelse.
Det nye pendlerkort er målrettet kunder, som i gennemsnit har brug for at rejse 2-3 dage om ugen. Kortet hedder Pendler20 og giver kunden 20 valgfrie rejsedage til bestemte zoner inden for en sammenhængende periode på 60 dage. Har man brug for at rejse mere, kan man med fordel bruge de allerede eksisterende pendlerkort, hvor man køber fri til en given strækning/antal zoner i fulde 30 døgn.
- I DOT arbejder vi for, at flere bruger kollektiv transport. Det betyder blandt andet, at vi skal teste, at vi har de rigtige billetter på hylden til den rigtige pris. Med det nye pendlerkort får kunderne et produkt, som er tilpasset den situation rigtig mange medarbejdere og studerende er i lige nu, hvor man nogle gange skal møde op fysisk og andre gange skal møde digitalt hjemmefra. De 20 rejsedage aktiveres én ad gangen, så der tages højde for, at mange i øjeblikket har behov for at planlægge fra dag til dag, siger Rebekka Nymark.
Den nye billettype er primært målrettet de kunder, som har behov for at rejse 2-3 dage om ugen på samme strækning. Pendler20 billetten er allerede i salg og vil i første omgang blive testet i 16 måneder, mens den evalueres løbende. Læs mere her: Pendler20 - DOT (dinoffentligetransport.dk)
Fakta om Pendler20
- Det nye pendlerkort gælder i DOTs område på Sjælland, Lolland Falster og Møn til både bus, tog, metro, lokalbane. En tilsvarende billettype lanceres i det øvrige Danmark.
- Billetten er en app løsning, hvor man køber 20 rejsedage til en bestemt strækning/zoner ligesom på pendlerkort.
- Kunderne kan selv vælge, hvornår de 20 rejsedage skal bruges – dog indenfor en fast periode på 60 dage.
- Dagene skal ikke fastlægges på forhånd, men blot aktiveres en efter en, når man har behov for at benytte en rejsedag.
- Pendlerkortet kan købes i DOTs app og DSBs app.
- Prisen afhænger af zoneafstand og rejseaktivitet.
- Kortet er personligt og kan ikke deles med andre.
- Kortet er målrettet kunder, der har behov for at rejse 2-3 dage gange om ugen i gennemsnit.
- Produktet vil i første omgang blive testet i 16 måneder, mens det evalueres løbende.
For yderligere information om den nye pendlerbillet kontakt:
Presseansvarlig i DOT Theresia Swanholm,
mail: ts@dinoffentligetransport.dk
tlf.: 21 81 81 11.
Nøgleord
Kontakter
Theresia SwanholmPresseansvarlig
Tlf:2181 8111ts@dinoffentligetransport.dkBilleder
Information om DOT - Din Offentlige Transport
DOT - Din Offentlige Transport er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet som omfatter al kollektiv transport på Sjælland og øerne. Vi har høje ambitioner om, at det skal være en god oplevelse at rejse med bus, tog og metro.
Vores mål er, at flere skal rejse sammen, i stedet for hver for sig. Når flere vælger at transportere sig sammen, gavner det både klima og trængsel.
I DOT sikrer vi, at vores løbende forbedringer af den kollektive transport på Sjælland tager udgangspunkt i dine oplevelser, og vi inviterer dig til at blive en del af indsatsen for bedre rejser til gavn for alle.
Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Nu lukker DOT Billetter app16.12.2025 08:40:41 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag d. 16. december er det slut. I seks år har rejsende kunnet købe billetter og pendlerkort på DOT Billetter app, men fremover skal digitale billetter til bus, tog, letbane og metro købes i Rejsebillet og Rejsekort-app, når DOT Billetter app lukker.
Nye billetpriser på bus, tog, letbane og metro fra januar27.11.2025 08:12:57 CET | Pressemeddelelse
De årlige justeringer af priserne i den offentlige transport træder i kraft søndag den 18. januar 2026, hvor priserne i gennemsnit vil stige med 1 pct. Det sker for at dække stigende omkostninger i samfundet og dermed også i den offentlige transport.
Pendlere på Sjælland og øerne skal skifte til appen Rejsebillet1.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 16. september 2025 vil det ikke længere være muligt at købe et Pendlerkort eller Pendler20 i DOT Billetter app.
DOT Billetter app lukker med udgangen af 2025 – Rejsekort som app og Rejsebillet overtager15.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Rejsekort som app og introduktionen af Rejsebillet på Sjælland får passagererne to landsdækkende løsninger til at købe billetter direkte på mobilen, uanset hvor i landet man rejser og med hvilket behov.
Rejs frit i 12 timer for 60 kr. med bus, tog og metro21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra sidste uge i november sætter DOT - Din Offentlige Transport- igen en 12-timers billet til salg, hvor du for 60 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Tilbuddet gælder i tre måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

