Nyt partnerskab skal gøre Nordjylland førende inden for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
Regeringen vil sammen med en lang række lokale og nationale aktører gøre Nordjylland til et erhvervsfyrtårn inden fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2.
Det betyder helt konkret, at man er blevet enige om at arbejde på, at Nordjylland kan være spydspids for den nationale udvikling af fremtidens styrkeposition inden for CCUS til gavn for vækst og beskæftigelse samt en grøn erhvervsudvikling. Planen er, at Danmark skal sættes på verdenskortet som førende inden for CO2-fangst og samtidig skal det understøtte, at Danmark opnår klimaneutralitet senest i 2050.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Nordjylland er med helt fremme, når det kommer til at fange og lagre CO2. Men vi må ikke hvile på laurbærrene, tværtimod skal vi udvikle vores styrkeposition. Og her spiller erhvervsfyrtårnet Nordjylland en central rolle. For her kan vi sammen med det lokale erhvervsliv skubbe bag på innovationen. Med partnerskabsaftalen i hånden tager vi nu et vigtigt skridt mod at gøre Nordjylland til frontløber inden for CO2 fangst. Det vil både være godt for lokale arbejdspladser og vækst i samfundet”
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen:
”Med flere brede politiske aftaler på CCS-området har vi skabt et godt fundamentet for fangst og lagring af CO2, og nu rykker det for alvor med konkrete projekter i Nordjylland. CO2 fangst er nødvendig for at komme i mål og bremse klimaændringer, og i Nordjylland går man nu i gang med at udvikle teknologien og en helt ny branche, som kan sætte Danmark på verdenskortet som en europæisk hub for lagring af CO₂.”.
Partnerskabet for det nordjyske erhvervsfyrtårn består foruden regeringen af det lokale konsortium, Erhvervshus Nordjylland samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det lokale konsortium består af en lang række lokale og nationale aktører, og er i partnerskabet repræsenteret ved Michael Lundgaard Thomsen, Direktør i Aalborg Portland samt Per Michael Johansen, Rektor på Aalborg Universitet.
”For at løfte den grønne omstilling til stor, industriel skala er det afgørende med nye teknologier og kvalificeret arbejdskraft, der kan udvikle og anvende teknologierne i praksis. Aalborg Universitet har forsket i nye grønne teknologier i en lang årrække, og vi uddanner ingeniører, der er klar til at påtage sig opgaven i danske virksomheder. Erhvervsfyrtårnet er et eksempel på, hvordan vi sætter det i spil i et ambitiøst partnerskab, der samler erhvervsliv, forsknings- og udviklingsmiljøer samt politisk beslutningskraft. Det rummer enorme potentialer for den grønne omstilling og for dansk erhvervsliv”, siger Per Michel Johansen.
Borgmester Mogens Christen Gade er formand for Erhvervshus Nordjylland, og repræsentant i partnerskabet.
”Vi har et velfungerende stærkt bredt regionalt konsortium, der allerede er i fuld gang med indsatsen, hvor de 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden samt Erhvervshus Nordjyllands bestyrelse følger indsatsen tæt, og hvor vidensinstitutioner som Aalborg Universitet og de nordjyske virksomheder er centrale aktører”.
I partnerskabet i Nordjylland er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse repræsenteret med bestyrelsesmedlem Peter Rindebæk, COO i Bladt Industries A/S.
"Arbejdet med at realisere et stærkt erhvervsfyrtårn inden for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 i Nordjylland er allerede godt i gang. Det er en stor opgave, og det kræver store investeringer og stort engagement at holde udviklingen i gang. I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er vi optagede af at udvikle lokale erhvervspotentialer til danske styrkepositioner. Derfor glæder det mig, at vi i dag kan præsentere en ambitiøs partnerskabsaftale for Nordjylland, som blandt andet skal være med til at sikre vækst og beskæftigelse i Nordjylland fremadrettet”.
Milliard afsat til erhvervsfyrtårne
Regeringen har i alt afsat 1 milliard kroner til at udvikle de otte lokale erhvervsfyrtårne. Erhvervsfyrtårnene bygger på anbefalinger fra regeringens regionale vækstteams og skal med udgangspunkt i lokale erhvervsstyrker bidrage til at opdyrke nye danske styrkepositioner inden for bl.a. bæredygtigt byggeri, Power-to-X, CO2-fangst, biosolutions og robotteknologi. Med partnerskaberne går regeringen skridtet videre og forpligter sig til at udvikle erhvervsfyrtårnene gennem en række forskellige initiativer.
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon:
91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny vejudbygning skal fremtidssikre Jyllands grønne motor31.10.2025 08:15:16 CET | Pressemeddelelse
Staten har afsat 138 mio. kr. og vil sammen med de lokale kommuner finansiere udbygningen af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn, for at muliggøre transporten af fremtidens store vindmøller. Udbygningen sikrer fortsat produktion af store vindmølleelementer i Danmark.
Regeringen inviterer til borgermøde om næste skridt i etableringen af Fire Point i Danmark31.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at Fire Point kan etablere produktion i Sønderjylland er i fuld gang. Det er vigtigt for regeringen, at lokalbefolkningen inddrages, og der er mulighed for åben dialog. Derfor inviterer regeringen til endnu et borgermøde onsdag d. 5. november kl. 19 i Vojens Hallerne. Her vil der være mulighed for spørgsmål til regeringen og myndigheder. På borgermødet deltager erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen til at deltage. Tilmelding for presse er nødvendig og skal ske til Søren Møller Nielsen på sormni@erst.dk Tid: onsdag d. 5 november kl. 19 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens
Presseinvitation: Regeringen rydder udfordringer af vejen for Jyllands grønne industri30.10.2025 11:36:16 CET | Pressemeddelelse
Danmark er global frontløber inden for vindmøller – med Jylland som det grønne epicenter. Men vejene, som vindmølleelementer skal transporteres på, kan ikke altid følge med den voksende industri. Det risikerer at bremse nye job og investeringer. Nu går regeringen, lokale kommuner og virksomhederne Welcon og Siemens Gamesa sammen og tager fælles ansvar for at opgradere vejnettet, så den grønne produktion og jobskabelsen kan vokse i lokalområdet. Pressen inviteres derfor til pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov, transportminister Thomas Danielsen og gruppeformand i Moderaterne Henrik Frandsen vil præsentere det nye initiativ. Tid: Fredag d. 31. oktober kl. 13.00 Sted: Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.
Millionløft til midtjysk biosolutions: AU Viborg bliver kraftcenter for grøn innovation30.10.2025 10:15:09 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag Aarhus Universitets campus i Viborg (AU Viborg), som nu modtager 23,7 mio. kr. til at etablere nye testfaciliteter, der skal sætte skub i udviklingen af dansk biosolutions og grøn innovation.
Danmark får 11 nye industriparker28.10.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF er enige om at udpege 11 industriparker i Danmark. Industriparkerne vil tiltrække investeringer og dermed skabe job og vækst i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
