Nyt partnerskab skal gøre bæredygtigt byggeri til et fyrtårn
Femern Bælt-forbindelsen skal meget mere end at sætte beton under hjulene på de biler, der i fremtiden vil fra Danmark til Tyskland.
For sammen med en lang række lokale og nationale aktører vil regeringen gøre Sjælland, Lolland og Falster til et erhvervsfyrtårn inden bæredygtigt byggeri med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen.
Det betyder helt konkret, at man er blevet enige om at arbejde på, at Danmark bliver førende inden for udviklingen af bæredygtigt byggeri f.eks. store infrastrukturprojekter som Femern Bælt, nye grønne byggerier og renovering af bygningsmassen, som kan bidrage til reducere CO2-udledningen fra byggeriet. Fokus skal dermed både være bæredygtighed i relation til fx byggematerialer, byggeproces, bæredygtighed på byggepladsen, automatisering, aftaleformer og robotisering af byggeprocessen.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde og bo uden for de store byer. Og det er Femern Bælt-forbindelsen et godt eksempel på. Det er uden sammenligning det største danske byggeprojekt indtil nu, og det er derfor utrolig vigtigt for os i regeringen, at vi fastholder og udnytter den viden, der nu skabes. For det kan skabe frøene til lignende projekter i fremtiden. Derfor er jeg glad og stolt over, at vi i dag offentliggør en partnerskabsaftale, hvor regeringen går sammen med stærke lokale og nationale kræfter om gøre bæredygtigt byggeri til et fyrtårn. Det er både godt for den lokale erhvervsudvikling, hvor vi får mulighed for at skabe og opretholde flere arbejdspladser i landdistrikterne, og så sætter det skub i udviklingen af bæredygtigt byggeri som en dansk styrkeposition.”
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen:
”Bæredygtighed står højt på både min og byggeriets dagsorden, og derfor er det essentielt, at der kommer fokus på bæredygtigt byggeri fra så mange kanter som muligt. Med partnerskabsaftalen sikres der et særligt stort fokus på bæredygtige anlægsprojekter. For byggeriet generelt sikrede vi dette med ”Aftale om National strategi for bæredygtigt Byggeri” i 2021, hvor der i forlængelse af aftalen blev etableret et Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger. Dette videncenter og Videns- og læringscenter for bæredygtigt byggeri, som oprettes som en del af partnerskabets arbejde, ser jeg god synergi i, da de kan understøtte og drage fordel af hinanden.”
Transportminister Trine Bramsen:
”Femern Bælt-forbindelsen er et historisk projekt, som styrker den grænseoverskridende transport mellem Skandinavien og kontinentet - ikke mindst for jernbaneforbindelsen. som er en central del af den grønne omstilling. Anlægsprojektet skaber tusindvis af arbejdspladser og mindst 500 lærepladser, som giver gode jobmuligheder på Lolland, Falster og det sydlige Sjælland. Derfor vil vi også sikre, at tunnelelementfabrikken bliver bevaret, så fremtidige anlægsprojekter vil kunne blive gennemført både hurtigere og billigere.”
Partnerskabet for det sjællandske erhvervsfyrtårn på Lolland Falster består foruden regeringen af det lokale konsortium, Erhvervshus Sjælland samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det lokale konsortium består af en lang række lokale og nationale aktører, og er i partnerskabet repræsenteret ved Anders Stouge, Branchedirektør i DI Byggeri samt Jan Moltzen, Head of DTU Partnerships, Office for Research, Advice and Innovation, DTU.
”Det er en vigtig ambition for DTU, at vores studerende og forskere suger viden til sig og deltager i de projekter, hvor der kan skabes vigtig viden. Her er Femern Bælt-byggeriet alletiders chance for vores studerende, og derfor etablerer vi et residential college. Det er mit håb, at omkring 50 studerende om året vil færdiggøre deres uddannelse i tilknytning til videns- og læringscentret”, siger rektor for DTU, Anders Overgaard Bjarklev.
Byrådsmedlem Mette Jorsø er formand for Erhvervshus Sjælland, og repræsentant i partner-skabet.
”Vi er begejstrede for Erhvervsfyrtårn Femern, fordi aktiviteterne foruden at skabe en national styrkeposition inden for grønt byggeri og megainfrastruktur, også understøtter vores regionale strategi om at skabe varige forandringer på Sjælland. For mig er det positivt at se, at der er investeringer i både erhverv og turisme, så vi udnytter Femern Bælt-forbindelsen som en katalysator for fremtidig vækst, udvikling og arbejdspladser i Region Sjælland,” siger Mette Jorsø.
I partnerskabet på Sjælland, Lolland og Falster er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse repræsenteret med bestyrelsesmedlem Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit A/S.
”Femern-projektet har potentialet til at blive et nyt erhvervseventyr inden for grønt og bæredygtigt byggeri, og mange virksomheder leverer allerede til Femern-byggeriet. Skal vi hævde os på de internationale markeder fremover, bliver der brug for stærke innovationssamarbejder og værdikæder, og de skal blandt andet bygges mellem virksomheder og forskning i det nye viden- og læringscenter”, siger Steen Munk.
Milliard afsat til erhvervsfyrtårne
Regeringen har i alt afsat 1 milliard kroner til at udvikle de otte lokale erhvervsfyrtårne. Er-hvervsfyrtårnene bygger på anbefalinger fra regeringens regionale vækstteams og skal med udgangspunkt i lokale erhvervsstyrker bidrage til at opdyrke nye danske styrkepositioner in-den for bl.a. bæredygtigt byggeri, Power-to-X, CO2-fangst, biosolutions og robotteknologi. Med partnerskaberne går regeringen skridtet videre og forpligter sig til at udvikle erhvervsfyr-tårnene gennem en række forskellige initiativer.
Kontakter
For yderligere spørgsmål fra pressen:
Erhvevsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye milliardinvesteringer på vej til Danmarks grønne industri19.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Ni virksomheder vil med hjælp fra regeringens grønne investeringsordning investere omkring 3 mia. kr. i syv projekter inden for danskproducerede vindmøller og teknologi til Power-to-X. Det skal sikre etableringen eller udvidelsen af produktionsfaciliteter i Danmark.
Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel18.9.2025 13:18:32 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for at tage et opgør med konkurrencen på benzin og diesel. Derfor vil regeringen nu styrke konkurrencen, og det kan spare bilisterne for op til 2.000 kr. om året. Ændringerne træder i kraft allerede 1. december.
Presseinvitation: Præsentation af nye tiltag der skal gøre danskernes hverdag billigere17.9.2025 17:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Styrket konkurrence på de danske markeder kan medvirke til, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Torsdag den 18. september inviterer erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen til præsentation af nye, målrettede initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen og give danske familier bedre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen. Efter præsentationen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen. Tid: Torsdag d. 18. september kl. 13:15 Sted: Enghavevej 199, 2450 København, på hjørnet af Sydhavns Plads og Enghavevej ved skulpturen ’Anchor’.
Endnu mere hjælp til SMV’ers vækstdrømme17.9.2025 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Den SMV-rettede vejledningsindsats på Virksomhedsguiden får nu endnu mere fokus på at hjælpe SMV’er, når de skal investere i nye produktionsanlæg. Indsatsen supplerer regeringens tiltag ’Rød løber for produktionsvirksomheder’, som også omfatter en statslig one-stop-shop og udpegning af industriparker i flere af landets kommuner.
Erhvervsministeren rejser til Berlin15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum