Nyt partnerskab skal give flere børn et aktivt udeliv i byens natur
10.7.2023 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Hvert tredje barn i alderen 2-15 år kommer kun ud i naturen en gang om ugen eller sjældnere. 2/3 har aldrig overnattet i naturen eller bygget en hule i naturen. Og i de store byer har mange dagtilbud og SFO’er udfordringer med at få børnene med ud i naturen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Friluftsrådet i 2022.
Med det nye projekt ’Friluftspavilloner’ ønsker Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund (DIF) at give flere børn og unge et aktivt udeliv med gode naturoplevelser. Med støtte på 8,4 millioner kroner fra Nordea-fonden vil de to organisationer over de kommende fire år udvikle, bygge og teste såkaldte friluftspavilloner som udgangspunkt for friluftsaktiviteter med børn og unge i fem byer rundt om i landet.
Friluftspavillonerne skal være mødesteder for friluftsaktiviteter, både til lands og til vands, og de skal få flere børn og unge til at bruge byens natur både i fritidslivet og i institutionslivet. Konceptet for friluftspavillonerne er ikke færdigt, men udvikles i projektet. Således skal der i de forskellige byer udvikles forskellige typer af friluftspavilloner for at undersøge, hvordan og i hvilket omfang de understøtter aktive fællesskaber for børn og unge i naturen.
Efter den fireårige projektperiode skal drift og videreudvikling af friluftspavillonerne forankres hos kommuner og lokale foreninger. En evaluering skal efterfølgende vise, om der er grundlag for at udrulle friluftspavilloner i større skala over hele landet.
Formand Annesofie Bjerre, Friluftsrådet, siger:
”Vi ved, hvor stor en forskel det gør for børn og unge, når de kommer ud og bevæger sig i naturen. De bliver glade og sunde, og særligt det at indgå i fællesskaber i naturen bidrager til øget trivsel og velvære. Samtidig ved vi, at jo kortere benene er, jo kortere skal også afstandene være. Derfor er vi glade for, at Nordea-fonden vil hjælpe os med at bringe friluftsoplevelser tættere på børn og unge.”
Formand Hans Natorp, DIF, siger:
”Naturen er de voksnes foretrukne idrætsarena, og vores idrætsforeninger i det grønne og til vands har generelt mange voksenmedlemmer. Men vi vil også gerne have børnene med, og her spiller bynære faciliteter en central rolle. Med dette projekt ønsker vi at skabe attraktive rammer for idrætsforeninger og alle andre, der ønsker at bruge byens grønne og blå rum til aktiviteter med børn og unge,” siger Hans Natorp, formand i DIF.
Uddelingschef Christine Paludan-Müller, Nordea-fonden, siger:
”Naturen har en stor betydning for både den fysiske og mentale trivsel, og de gode vaner grundlægges tidligt. Daglig brug af naturen foregår ofte i de bynære naturområder og her kan Friluftspavillonerne blive en model og afsæt for at flere kommer ud i det fri.”
Fakta om friluftspavilloner:
- Projektet løber fire år og dækker friluftspavilloner i fem byer.
- Pavillonerne skal ligge centralt og tilgængelige for både beboere og for institutions- og fritidsliv.
- Nordea-fonden støtter med samlet 8,4 millioner i projektperioden.
- Formålet er at samle viden om, hvordan faciliteter og mødesteder kan give flere børn og unge i alderen 6-15 år lyst til at bruge naturen i byerne.
- Projektet har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og inddragelse og medbestemmelse blandt børn og unge i hele processen.
- I efteråret 2023 vil der blive et ’Open call’, hvor alle kommuner og andre potentielle bygherrer kan ansøge om at være med i projektet.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Malte Setkov er ny mand i ishockeylandsholdets OL-trup8.2.2026 17:39:55 CET | Pressemeddelelse
Den 27-årige back skrives ind i truppen efter at have været samlet med landsholdet de sidste fire dage. Malte Setkov er nu kampklar til de kommende OL-kampe.
DANSKE ATLETER KLAR TIL OL-ÅBNING6.2.2026 14:04:12 CET | Pressemeddelelse
Denise Dupont og Jesper Jensen Aabo er fanebærere, når en stor gruppe danske atleter fredag aften deltager ved åbningen af vinter-OL i Milano Cortina 2026
Inge fra Ikast-Brande er Danmarks Sejeste Idrætslærer3.2.2026 15:10:00 CET | Pressemeddelelse
Inge Dinis Jensen har undervist i idræt i 38 år. Nu er hun blevet kåret som Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025 – en pris fra DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt, der hvert år hylder landets mest dedikerede idrætslærere.
Natorp: Guld over hele linjen1.2.2026 19:38:22 CET | Pressemeddelelse
DIF’s formand, Hans Natorp, gratulerer både håndboldlandsholdet med EM-guldet, og DanskHåndbold med et arrangement til den store guldmedalje.
Ti talenter nomineret til Årets Fund i dansk idræt28.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Fund uddeles af Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er med sine 96 år Danmarks ældste idrætspris. Ti nominerede kandidater er netop offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


