Rikki Tikki Company

Nyt partnerskab i interiørbranchen: Rikki Tikki Company får Én Gry & Sif med i sin portefølje fra januar 2015

Del
Det danske brandhouse Rikki Tikki Company, der er kendt for internationale salgssucceser som Elephant Parade, Trip Trap nisser fra Etly Klarborg, Medusa-Copenhagen og design by Susanne Schjerning, har netop afsluttet en salgsaftale med det dansk designede fairtradebrand Én Gry & Sif.

Der er tale om et ambitiøst og langsigtet samarbejde, når Én Gry & Sif i denne måned bliver en del af Rikki Tikki Companys store gruppe af danske designbrands, der har en ting til fælles: Dansk funderet design med stort salgspotentiale og international distribution. Og arbejdsfordelingen er klar fra starten:

Hos Rikki Tikki Company er det vores fremmeste kompetence at skabe råderum for designerne, så de kan gøre det, de er bedst til. Det betyder helt konkret, at vi tager os af produktion, distribution, salg og markedsføring. Og det er netop også den måde, vi vil arbejde sammen med Én Gry & Sif på,” forklarer direktør i Rikki Tikki Company, Thomas Hjort.

Rift om samarbejdsmuligheder

Hos Rikki Tikki Company får de med jævne mellemrum henvendelser fra danske designere, der gerne vil under vingen hos distributionsvirksomheden, men det kræver det helt rigtige match fra begyndelsen:

Vi taler kontinuerligt med mange forskellige brands, men det kræver en stor forudgående indsats, før vi siger ja til et samarbejde. For det skal komme begge parter til gode, ligesom vi skal tro på, at samarbejde kan give brandet noget, det ikke havde i det oprindelige setup. Merværdien skal gå begge veje,” forklarer Thomas Hjort.

Hos Én Gry & Sif er de enige:

Hvis vi skal kunne vækste som brand, skal vi også huske på, at der er ting, vi er gode til, og så er der andre ting, vi bedst overlader til andre. Det er netop den erkendelse, der har ledt til, at vi i sin tid tog kontakt til Rikki Tikki Company, og vi glæder os meget til at se brandet folde sig ud nu i samarbejde med deres stærke team,” fortæller Gry Staunstrup fra Én Gry & Sif.

Unikt fairtradebrand

For Rikki Tikki Company er Én Gry & Sif et helt unikt og spændende brand:

Én Gry & Sif har formået at opbygge et unikt brand, hvor design og fairtrade går op i en højere enhed. Vi er sikre på, at både designet og historien bag vil virke tiltrækkende på rigtig mange kunder, både herhjemme og i udlandet, hvor Én Gry & Sif allerede har rigtig mange loyale fans,” afslutter Thomas Hjort.

Kontakter

For mere info kontakt Thomas Hjort på mail thj@rikkitikki.dk eller tlf. 4082 9191
Eller Anne-Sophie Lahme på mail: annesophie@lahme.dk eller tlf. 27592173

Links

Information om Rikki Tikki Company

Rikki Tikki Company
Rikki Tikki Company
Mariagervej 3
9560 Hadsund

9857 2755http://www.rikkitikki.dk/
Om Rikki Tikki Company Rikki Tikki er en design- og interiørvirksomhed beliggende i Hadsund i Nordjylland med en række brands i sin portefølje. Rikki Tikki Company blev grundlagt i 2003 og har siden oplevet stor vækst i omsætningen og antallet af medarbejdere. Rikki Tikki Company udvikler, designer og distribuerer moderne design og brugskunst primært i samarbejde med en række danske designere. Produkterne sælges i hele verden. Om Én Gry & Sif Én Gry & Sif har siden år 2000 designet smukke, dekorative og sjove bolig- og gaveartikler til hjemmet. Én Gry & Sifs artikler er håndlavede og fremstilles i Nepal. I 2009 blev de, som den første danske virksomhed i branchen, certificeret af The World Fair Trade Organization. 
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye