Nyt partnerskab baner vejen for mere intelligente byrum
16.10.2019 08:41:24 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Rygraden i de intelligente byrum er det netværk, der sørger for al den trådløse kommunikation og landets førende IoT-infrastrukturvirksomhed Cibicom og den andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE har indgået et partnerskab, der sikrer en endnu bedre infrastruktur.
Partnerskabet betyder, at SEAS-NVE får adgang til Cibicoms landsdækkende IoT-netværk samtidig med, at SEAS-NVEs nuværende IoT-netværk integreres i Cibicoms IoT-infrastruktur, ligesom Cibicom vil drive og udbygge den samlede netværksløsning.
Fremtidens intelligente byrum
Hos SEAS-NVE ser man store potentialer i partnerskabet. Entreprisedirektør i SEAS-NVE, Henrik Wej Petersen, forklarer:
- Vi leverer allerede en række løsninger inden for intelligent lysstyring, men nu kan vi levere dem bedre og hurtigere ligesom vi bedre bliver i stand til at udvikle nye løsninger, når vi har infrastrukturen på plads, fortæller han og tilføjer:
- Kombinationen af vores ekspertise inden for produktudvikling af løsning og Cibicoms lange erfaring med at drive og optimere et netværk, har vi sammen skabt et rigtig godt fundament for løsninger, der gavner både den enkelte forbruger og samfundet i det hele taget.
Grøn omstilling
Partnerskaber er den første af sin slags i Danmark, men hos Cibicom forventer administrerende direktør Martin Løbel flere af den slags i fremtiden:
- Partnerskabet med SEAS-NVE betyder, at vi nu i fællesskab, kan sætte yderligere fart på udrulningen af IoT-netværk og Smart City løsninger. Derfor er aftalen også en vigtig brik i bestræbelserne på at understøtte dagens klimadagsorden og digitaliseringen af samfundet. Vi oplever stor interesse fra offentlige og private organisationer, som ønsker at anvende Cibicoms åbne, landsdækkende LoRaWAN-baserede IoT infrastruktur, til at skabe bedre og smartere løsninger.
Martin Løbel fortsætter:
- Vi tror på, at det er denne type strategiske partnerskaber og alliancer der skal til, for at accelerere brugen af IoT teknologien generelt. Vi kommer med erfaringen omkring IoT-netværk og praktisk implementering, mens vores partnere kommer med domæneviden inden for specifikke løsninger til for eksempel det intelligente byrum. Der er mange nye muligheder i kombinationen, som giver hurtigere udrulning, og som i sidste ende kommer os alle til gode.
LoRaWAN – det åbne IoT-netværk
Når gadelamper, affaldsspande og små sensorer skal opsamle data til de intelligente løsninger, skal data sendes over store afstande. IoT-netværk, der benytter LoRaWAN-teknologien, fungerer ved at sende bittesmå datapakker via radiosignaler. I modsætning til andre IoT-standarder, er LoRaWAN standarden en åben, fuldt krypteret og global standard, der giver lang batterilevetid i sensorerne og som kan kommunikere begge veje.
Kontakter
Cibicom
Ken Sloth Rasmussen, mobil 40 34 90 05, mail ken.rasmussen@cibicom.dk
SEAS-NVE
Rasmus Carlsen, mobil 30 28 67 20, mail rac@seas-nve.dk
Billeder
Information om Andel
Om Cibicom
Cibicom A/S er en uafhængig netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP).
Vi ejer og driver det landsdækkende netværk af op til 300 meter høje sendemaster, der bl.a. benyttes til distributionen af tv (DTT) og radio (AM/FM/DAB+), IoT-infrastruktur og beredskabskommunikation i Danmark.
Vi opbygget et nationalt, redundant og fiberbaseret IP-backbone- og access-netværk (3.500 km), der forbinder vores datacentre og andre netværksoperatører, og leverer løsninger til samfundsvigtig kommunikation og services til Kystradioen og det danske forsvar, samt telekommunikations services til danske teleoperatører.
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



