L&F

Nyt panel skal sætte turbo på digital vækst i fødevaresektoren

Del

Danske virksomheder kan løfte indtjeningen med 30 milliarder kroner om året, hvis de udnytter nye teknologiske muligheder, viser analyse fra Innovationsfonden. Landbrug & Fødevarer vil etablere Panel for Digital Vækst, der skal sikre at danske fødevarevirksomheder og landbrug høster fordelene af digitalisering

Selvkørende traktorer, robotter i staldene og et væld af datamateriale om sundhed og dyrevelfærd. Danske landbrugs- og fødevarevirksomheder er allerede med på den teknologiske udvikling.

Men der er potentiale for langt mere udvikling og vækst ved at udnytte nye digitale muligheder. Det mener Landbrug & Fødevarer, der nu vil nedsætte et tværfagligt panel for digital vækst i fødevareklyngen.

- I fødevareerhvervet sidder vi på et solidt fundament af data og teknologi. Men hvis det for alvor skal løfte os op, så kræver det at vi får formuleret en samlet vision for, hvad vi vil med digitalisering og hvordan vi vil nå derhen. Det gælder både om at nedbryde barrierer internt i fødevareklyngen og komme med politiske anbefalinger til at indfri potentialer, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Og der er potentiale i at udnytte de nye teknologiske muligheder. En netop offentliggjort analyse fra Innovationsfonden viser, at hvis danske virksomheder fremover griber Industri 4.0, den fjerde industrielle revolution, rigtigt an, så kan de skabe nye arbejdspladser og løfte indtjeningen med 30 milliarder kroner om året.

Derfor foreslår Innovationsfonden og BCG blandt andet et styrket fokus på, hvordan danske virksomheder kan omlægge deres produktion, så de høster fordelene af digitaliseringen.

En forslag som Landbrug & Fødevarer følger ved at etablere et panel for digital vækst.

- Panelet skal blandt andet lægge en strategi for, hvordan vi bruger vores omfattende datamateriale til at skabe værdi i hele fødevarekæden. Vi er vant til at se ny teknologi som en mulighed og ikke en trussel der får os til at dreje nøglen om. Data og teknologi tror vi, kan hjælpe os til at dyrke med endnu større miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og lavere omkostninger, siger Karen Hækkerup.

Nedsættelsen af Panelet for Digital Vækst er et led i Landbrug & Fødevarers arbejde med digitalisering og kommer i direkte forlængelse af en anbefaling fra DTU rapporten BiG Data - fra Jord til Bord fra 2015

Panelet er ikke samlet endnu, men idéen er at der skal være medlemmer fra både store og små fødevarevirksomheder, rådgivningsvirksomheder samt agroindustrivirksomheder.

Yderligere information og kontakt til Karen Hækkerup via pressekonsulent Mille Marie Christensen, mic@lf.dk, 6170 2047

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum