Udenrigsministeriet

Nyt østersmodtagecenter i Vadehavet

Del
Østersfiskeriet i Vadehavet tager i dag et stort skridt mod en bedre kommerciel udnyttelse af ressourcerne. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen har afsat midler til at etablere et modtagecenter, så fiskerne fremover kan lave åbningsprøver lokalt.

Der er allerede givet lov til at håndopsamle stillehavsøsters i Vadehavet, og en rapport fra DTU Aqua viste for nyligt, at der kan ligge store kommercielle muligheder i det fredede farvand. Og med midlerne til at etablere et lokalt modtagecenter er der bedre muligheder for kommerciel udnyttelse af områdets skaldyr.

”Med modtagecenteret forbedrer vi mulighederne for østersfiskeri i Vadehavet, og sammen med Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden skaber vi en samlet fortælling om skaldyrsturisme i Danmark – fra Limfjorden i nord til Vadehavet i syd,” fortæller fiskeriminister, Eva Kjer Hansen.

I alt afsættes der 150.000 kroner til etablering af et modtagecenter i Vadehavet, og det bliver Foreningen Muslingeerhvervet, som bliver ansvarlige for at etablere lokalerne. Midlerne kan ikke bruges til løbende prøvetagninger, da den afgift afholdes af erhvervet selv i andre områder af Danmark.

Store forekomster af stillehavsøsters DTU Aquas rapport om Vadehavet (Februar 2019) viser, at der er en bestand på ca. 72.000 tons stillehavsøsters i Vadehavet. Ministeren har på baggrund af DTU Aquas rapport igangsat en forsøgsordning til fiskeri efter stillehavsøsters ved håndopsamling og lette håndholdte redskaber. På sigt kan der blive tale om yderligere udvikling af fiskerier efter stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet.

”Udgangspunktet er at tage hensyn til naturen i Vadehavet. Nu skal eksperter afklare, hvor meget der kan reserveres til forbrugere, og hvor meget der skal være til fuglene. Vi skal have forstærket indsatsen for at få plukket stillehavsøsters, fordi de skader Vadehavet. I første omgang har vi givet tilladelse til forsøgsfiskeri med håndholdte redskaber, men vi kigger også efter løsninger på, om man kan få lov til at gøre det med større redskaber,” konstaterer fiskeriminister, Eva Kjer Hansen.

FAKTA: Et østersmodtagecenter er et krav i henhold til Fødevarestyrelsens regler om fødevaresikkerhed. Der er modtagecentre andre steder i landet, fx flere steder ved Limfjorden og på østkysten.

Stillehavsøsters breder sig i Vadehavet og op langs vestkysten. Den ses nu også i Øresund.

Et middel til at begrænse dens spredning i havmiljøet er at fiske den. Der skal tages særlige hensyn til naturen i Vadehavet. Området er udlagt som Natura 2000 og indgår også i det trilaterale samarbejde med Tyskland og Holland om forvaltning af Vadehavet.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye